Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Kunst. Eckersberg-Udstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst.
81
den Maade, paa hvilken de skummende skærer gennem Bølgerne;
han maler Skibene saaledes, at endog vi Landkrabber begriber,
at de som levende Væsner hver har deres individuelle Karakter.
Hvor slaaende Natursandhed har ikke f. Eks. i Billedet af
Kaper-skonnerten, der undløber en Fregat, Skildringen af den solklare
Dag paa rum Sø med de hvide, bugnende Sejl glimrende frem fra
den nedstemte, skyløse Luft! Det er med bitre Følelser, man læser
den Syndflod af Gadedrengehaan, „Corsaren" i sin Tid udøste over
Eckersbergs Søbilleder. Og det er næsten ubegribeligt, at det er
blevet almindelig Mening, at senere danske Marinemalere langt har
overfløjet Eckersberg. Anton Melbye har ganske vist en høj Kurs
i Tyskland og i Rusland, har opnaaet et virkeligt Verdensry,
medens Eckersberg kun er kendt og agtet af os Danske. Det er
vel ogsaa sikkert, at hos Anton Melbye Talentet var forbundet
med et stærkere Stemningsliv og mindre Nøgternhed; Eckersbergs
sindige Arbejde forstyrredes ikke af lyriske Opbrusninger eller Lyst
til nogen Art kunstnerisk Fandenivoldskhed. Et Blik paa hans
Dagbøger, der under Udstillingen var fremlagte i en Montre, og
som vil blive en væsentlig Støtte for det Værk om Eckersberg, til
hvilket Emil Hannover, der havde skrevet Udstillingens fortræffelige
og værdifulde Katalog, har forberedt sig, kunde maaske friste til
den forhastede Slutning, at Eckersberg i Grunden var en stor
Filister. Stilen i dem mindede slaaende om Stilen i Jeronimus’s
berømte Optegnelser: „Den 21. Januari mellem 8 og 9 kom der en
meget tyk Skye paa Himmelen, som truede med en ufeylbarlig
Regn, men den gik dog over, den 22. dito var Luften heel
taag-agtig." Naive Bekendelser har de begge fælles. Men en Optegnelse
som hin betyder noget andet for Eckersberg end for Jeronimus;
for denne betyder den nemlig slet intet og antyder et Liv, der
levedes i intet, for hin derimod et Forsøg paa at fastbinde
Erindringen om et Natursyn, af hvilken han har haft sin sande og
dybe Glæde, antyder et Liv, hvor Kunstnerøjne fandt daglige
Glæder, den blinde Filister ikke ser. Eckersberg var en ussel
Skribent, men en sand Kunstner. Hans Søbilleder rummer saa
stort et Fond af stedse opmærksom og ærbødig Beundring, af
virkelig Andagt for al Naturens Friskhed og Dejlighed, at man genser
dem med stedse større Fornøjelse, stedse faar dem mere kær, jo
mere opmærksomt man betragter dem. Og vi ser Anton Melbye
med sit i visse Maader maaske rigere Talent komme saa ynkelig
tilkort overfor ham som i de Billeder, der fandtes i Vekselmægler
Tilskueren 1896. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>