- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
85

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Kunst. Eckersberg-Udstillingen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kunst.

85

mislykket Arbejde. Man maa lade det, at det i farvetonen har
noget, der er nerveberoligende som en douce Musik, og at det,
hvis det et eller andet Sted var fundet frem under et Kalklag,
vilde blive regnet for et interessant Billede, der vilde sætte mange
Hjerner og Penne i Bevægelse. Hvad det i Grunden forestiller,
kan intet Menneske sige; derfor vilde der sikkert om den Ting
blive skrevet mange lærde og mærkelige Bøger. Til Nød kan det
være ligegyldigt med en Forklaring af Æmnet, men selv om en
saadan virkelig fandtes, vilde Billedet vedblive at være gaadefuldt.
Nogle vilde sikkert holde for, at det oprindeligt havde haft
særdeles velformede og ypperligt tegnede Figurer, men at et Uhyre
af en Restaurator havde handlet ilde med det, udsvampet
Formerne og forkludret Tegningen til den sløjeste Karakterløshed.
Andre vilde holde for, at et Billede med en saa løs og
usammenhængende Komposition ikke kunde være Værk af en første Rangs
Kunstner, og at Tiden havde givet det al dets Charme. Vi ved
jo, at Billedet intet forestiller, og at Hammershøj har malt det,
hverken bedre eller værre, end det er. Det giver os ingen Gaader
at løse, thi det er forstaaeligt, at en fin og skønhedselskende
Kunstner, der ækles ved alle de moderne Raaheder og
Plumpheder og elsker hine fjerne, fagre, forladte Strande, hvor Kunsten
fordum havde sit Bo, længes mod disse og gerne vil drømme sig
til dem. Han forsager Benyttelsen af Modeller, fordi han frygter,
at disse skal lede ham paa Afveje, saa han ikke naar til det
Land, han søger. Men han har ikke de gamle Mestres Viden og
Kunnen, ikke deres gennem strenge og flittige Studier erhvervede
Herredømme over det menneskelige Legeme, han har hverken
Tanken i deres Sjæl, Flammen i deres Vilje eller Kraften i deres
Haand; derfor lider han Skibbrud, og Billedet, han maler, bliver
et taaget Fata morgana, hvori der kun spøger Reminiscenser fra
gammel Kunst eller fra Fotografier efter gammel Kunst, om
ædle Skikkelsers stolte Holdning, om yndefuldt svajede Konturer,
som italienske Renæssancemalere har set, hvor den græske Kunst
saa dem. „Und so ist alles Traum und Schatten hier."

Det er lykkedes Vilh. Hammershøjs yngre Broder Svend at
give sine Modelstudier stærkere Smag af den skønne, strenge
Simpelhed i Holdning og Farve og den ynderige Følsomhed i
Tegningen, vi beundrer hos de gamle italienske Mestre. Der er
ogsaa afgjort Talent i hans Landskaber, uagtet han stedse ser
paa Naturen med skumle Bagtanker om at ville stilisere den og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free