Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Teatrene.
hinanden. Det er sandt, at Dumas’ Marguerite synes mere
eksalteret, mere flagervom i sine Bevægelser, end Fru Duses var. Men
naar Fruen ikke spillede det, saa skyldes det vel simpelthen, at
hun, af rent legemlige Grunde, ikke kunde spille det. I „Et
Dukkehjem* lader hun ogsaa Noras berømte Tarantel-Scene fuldstændigt
falde. Og de, der saa hende i Goldonis Komedie, ved, hvorledes
Illusionen ideligt brødes, fordi hendes Kromadames Ben ikke havde
den samme spænstige Ungdommelighed som de forslagne sorte
Øjne og de røde Tvebaks-Kinder. Kameliadamens stakkate Flagren
ombyttede Fru Duse med en almindelig Gang, der jævnligt slog
over i ejendommelige Tilløb til Hop eller Spjæt: „som om hun
vilde flyve" og ingen Vinger havde.
Ellers var hendes sceniske Udtryksmidler vidunderlige, de
fuldkomneste, man har gjort Bekendtskab med her hjemme i en
30—40 Aar. For Skuespilkunsten har det, som man i daglig
Tale kalder „smukke" Øjne, et „smukt" Ansigt, en „smuk" Stemme,
kun saare ringe Værd; der gælder det ikke om Dejlighed, men om
Bevægelighed, Forvandlingsdygtighed. . Udenfor Scenen var Kainz
nærmest grim, og Fru Duse nærmest ikke køn. Men i endnu
højere Grad end Kainz’ magtede hendes Stemme enhver
Tonehøjde, enhver Klangfarve, ethvert Tempo, selv det svimlende
hurtigste, og magtede det saaledes, at Ordene artikuleredes skarpt
baade i den sagteste Hvisken og i hæsblæsende Skrigen-løs. Ogsaa
hendes Blik og hendes Minespil var langt rigere end hans, eller langt
tydeligere. Disse bitte smaa Stemnings-Udtryk, som vi i det daglige
Liv opfatter let i et Menneskes Ansigt, naar vi er tæt ved, men
som er for svage, for udviskede til at skelnes paa længere Afstand,
dem saa Tilskueren her. Der gled, som man har sagt, utallige
Ansigter over Fru Duses Ansigt. Dette var i den Grad
paafaldende nyt her hjemme, at en rutineret gammel Teatergænger for
Alvor spurgte, om man ikke havde forstærket Skuepladsens
Belysning. Hvis man vil forstaa, hvad en saadan Anskuelighed betyder
kunstnerisk, maa man huske, at hvor fintmærkende et Instrument
end den menneskelige Stemme er, kan den dog kun indenfor yderst
snævre Grænser udtrykke to forskellige Stemninger paa en Gang.
De fleste og mest gribende Udtryk for det underforstaaede, det
dobbeltbundede, det vigtige „Mellem-Linierne" frembringes alene
ved Samvirken af Blik og Minespil og saa Stemmeklangen. Der
var f. Eks. en uforglemmelig Scene i Sudermanns „Hjemmet".
Magda (Fru Duse) har faaet sin søde lille Søster til at skrifte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
