Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Ph. Rosenstand: Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1->0 Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges.
Nyheden i det væsentlige var sand, og at han gerne vilde se
mig, inden jeg tog hjem. Jeg gik hen paa Apoteket, alle gode
Borgeres Samlingssted, hvor jeg tænkte mig han maatte have søgt
hen, og der traf jeg ham ogsaa. Han berettede mig da, at Salget
virkelig var iværksat for St. Thomas’ og St. Jans Vedkommende
for 14 Mill. Daler, dog betinget af, at Befolkningen ved en
almindelig Afstemning udtalte sig derfor; endvidere at
Kammerherre, fhv. Guvernør i Guinea Carstensen var kommen ud som
overordentlig Regeringskommissær for at udføre Afstaaelsen, og at
der med det amerikanske Krigsskib „de Soto" var kommet en
amerikansk Kommissær, en Ven af Statssekretæren Mr. Seward,
Præsten Hawley, hvem derhos den amerikanske Konsul, vor gode
Ven Perkins, og „den unge Moore", (William F. Moore) var
attacherede. De var alle, Hattensen med, komne over fra St. Thomas
i det amerikanske Krigsskib „Monongahela"; desuden var til St.
Thomas kommet den amerikanske Fregat „Susquehanna", Flagskib
for Admiral Palmer, Chefen for „the Gulf and West-India Squadron",
saa at altsaa denne Flaadeafdeling havde Station der. Afstaaelsen
syntes saaledes at være lige for Haanden; naar man saa hen til
den Hurtighed og Hemmelighedsfuldhed, hvormed den hele Affære
maatte have været ledet, var der intet urimeligt i den Tanke, at
Admiral Palmer var der for at tage Øerne i Besiddelse. I
København var Sagen ogsaa indtil de sidste Dage før Pakettens Afgang
gaaet stille af; endog Kolonialkontoret havde været holdt i
Uvidenhed derom til det yderste Øjeblik, og Kammerherre Rothe,
Præsidenten paa St. Thomas, der i den ellevte Time havde faaet Nys
derom, gjorde sig i et Par Timer rede til at forlade København for,
skrøbelig som han var, ogsaa at komme ud med Paketten og i det
vigtige Øjeblik være paa sin Post.
Da jeg kom hen paa Apoteket, havde de Par Herrer, der
var tilstede, alt givet deres første Indtryk Luft, og der var den
Stilhed, som følger ovenpaa de første Forbavselses-Udbrud. Kaptajn K.
var allerede ved at beregne sine Vartpenge, hvad Hattensen alt havde
gjort undervejs, og vor Ven, Apoteker Faber, stod saa paa det ene, saa
paa det andet Ben, med et „hvad skal man sige fil det?" men
mente dog nærmest, at det var skammeligt, formodentlig fordi
Kolonialraadet ikke først var hørt. Jeg selv havde saavel denne Dag
som i de nærmeste Dage forud diskuteret Sagen med adskillige,
rigtignok under den Forudsætning, at St. Croix skulde være med; jeg
havde ment, at Nyheden var alt for god til at kunne være sand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
