Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Ph. Rosenstand: Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1->0
Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges.
vaande sig ved at mindes derom. Imidlertid, mens Ophidselsen
og Skrækken vedblev at give sig Luft hos Mængden, ikke paa
nogen Maade i Raaben og Skrigen og Spektakler, men i forknyt
eller saadan gudsfrygtig Tale, som jeg nys har nævnt, begyndte
fornuftige Folk at slaa sig til Ro og vende tilbage til deres
Forretninger i den Tanke, at det hele var ovre, og Birch vilde netop
til at have sit Møde i Stand, da der, vel næppe mere end en halv
Snes Minutter efter Stødet, pludselig lød Skrig igennem Gaden, at
Havet brød ind. Jeg var ved at vende tilbage til mit Kontor, i
Følge med den fortræffelige gamle William Moore; vi havde vekslet
et Par Ord om Jordskælvet, som vi betragtede som en overstaaet
Affære, hvorom der ikke var stort mere at sige, end at det, om det
end vilde have været Smaating i Peru og Chili, dog var utilbørligt
svært for vore smaa Forhold; vi skulde just til at afhandle Salget,
der laa os mange Gange mere paa Sinde, og hvoraf navnlig ogsaa
Moore med sine udelukkende amerikanske Forbindelser var stærkt
optaget, da vi saa en sær Konfusion paa Værftspladsen. der syntes
at være bleven meget mindre end sædvanlig, og hørte Skrigene
dernedefra, uden at deres Mening endnu blev os klar. Vi gik
hastig hen derimod. Det første Billede, der tydeligt fremstillede
sig for os, var en med 6 Okser forspændt Waggon, der stod i Vand
til Fadingen, mens 3 a 4 Puncheons Rum vippede op og ned paa
den. Folk bevægede sig op efter mod Husene, nogle styrtende
afsted, i den Tro, at det i næste Øjeblik gjaldt Livet, andre kun
vigende, efterhaanden som den store Bølge langsomt og brusende
kom hen over Pladsen; thi det var ganske rigtigt Havet, der brød
ind. Bølgen faldt og gik tilbage, uden at have naaet langt, tog
de 3 Puncheons med sig, men lod Studene til deres store
Tilfredshed blive tilbage. Som Øjet fulgte den vigende Bølge, stødte det
noget udenfor Revet mod en uhyre opdynget Vandmasse, der strakte
sig over hele Bugtens Bredde. Det var ingen buldrende, gyngende
Bølge, som en Storm havde pisket i et fraadende Raseri, hvormed
den nu styrtede ind imod den skikkelige Jord; det var Havet, der
uden at tænke paa Oprør, blikstille, som det den Dag var,
pludselig ved en Caprice af Jorden var sat ud af Ligevægt og sendte
den Masse, det her havde faaet tilovers, i Land; rolig og alvorlig,
uden anden Larm end en dyb Stønnen, kom den taarnhøje Masse
langsomt, i en lige, uafbrudt Linie nærmere og nærmere. Jeg tog
den gamle Mands Arm for det Tilfælde, det skulde blive
nødvendigt at skynde sig ud af Bølgens Rækkevidde, naar den kom ind; vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
