Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Ph. Rosenstand: Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1->0 Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges.
Den næste Dag, Tirsdagen, forholdt Jorden sig nogenlunde
rolig, men Menneskene var saa meget uroligere. Man skulde til
nærmere at betragte Ulykken, der var sket, og Beretningerne gik
fra Mand til Mand. Vort Jordskælv hører ikke til de historiske
Jordskælv, om det end fylder et betydningsfuldt Blad i vore
vestindiske Øers Historie, for saa vidt som det frembragte Kombinationer,
hvis Resultat var, at Salget ikke kom i Stand. Ulykken, der var
anrettet, var ikke stor, og det har ingen Interesse nu at mindes,
hvilke Skorstene der faldt om, hvilke Negerhuse der sank sammen,
eller hvad Smaahuse der sejlede bort. Men Jordskælvet var det, der
var i alles Tanker, det havde aldeles drevet Salget ud. Navnlig i
Frederiksted var der stor Forstyrrelse; der var naturligvis gaaet
overdrevne Rygter om Ulykkens Omfang ud i Landet: paa Stranden
og paa Pladserne skulde der ligge spredt Tømmer og andet Gods,
der var skyllet bort fra Oplagssteder og Butiker, Husene skulde
til Dels være forladte, og der uddeltes Brød og andre Levnetsmidler
af det offentlige til Befolkningen. Landnegerne strømmede da til
Byen for at være med til den Fest, medens der fra „Monongahela",
der stod og rystede paa Land med et Par Hundrede Mand, som
foreløbig intet havde at bestille, sværmede amerikanske Matroser
ud i Byen og drak sig fulde; og man ventede saa ængstelig paa
Spektakler, at man nær havde faaet dem. Negerne fandt sig
imidlertid i at blive afviste ved Indgangen til Byen,
„Mononga-helas" Chef, den elskværdige Kommandør Bissell, som jeg her med
Venskab vil nævne, lærte sine Matroser at lade, som om de var
til Søs, saa de kun gik i Byen „med Landlov", Politimesteren
ståk igen sin Revolver i Lommen, Kaptajn K. lagde sig igen
paa sin Sofa og undrede sig over. hvor de Spektakler skulde være
komne fra; men i nogle Dage havde han som de andre dog troet
paa dem. Oppe i Christianssted blev Billedet af Forstyrrelsen
dernede naturligvis malet endnu mere broget.
Imidlertid kom om Onsdagen Efterretninger herover fra St.
Thomas, der var blevet rystet af Jordskælvet og anfaldet af Havet
lige saa fuldt som St. Croix. Der var føjet ny Ruiner og ny Vrag
til dem, som Orkanen tre Uger tidligere havde udstrøet, og den
bestyrtede Befolkning troede sig viet til Undergang, som den dog
søgte saa længe som muligt at undgaa ved at flokkes enten paa
Bakkerne eller om Præsterne, der ligesom her paa St. Croix
samlede deres Flokke til Bøn under aaben Himmel. Det var, hed det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
