- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
145

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Karl Madsen: Kunst. Frans Hals. Descartes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kunst.

145

kunde have opholdt sig henved 20 Aar i et Land uden at have
lært at forstaa Folkesproget. Der er bedre Grund til at tro den
gamle franske Biograf, som siger, at han forstod det hollandske
Sprog ganske særdeles vel; ellers havde han heller næppe taget
Hollændere i sin Tjeneste. Hvad kan da vel Frans Hals og
Descartes have talt med hinanden om? Næppe om filosofiske Æmner,
om dem talte Descartes kun ugerne og aldrig uopfordret, hans
Tankes Perler vilde desuden være spildte for Frans Hals. For
Kunst har Descartes næppe haft Interesse og Opmærksomhed. Det
er muligt, at han har fortalt Frans Hals om, hvilken mageløs
Opdagelse en Ven af ham havde gjort paa en Rejse, de i
Fællesskab foretog til Danmark, nemlig en Metode, der skulde lette
Malerne de perspektiviske Fremstillinger. I saa Fald har Frans
Hals vel kun hørt efter med et halvt Øre, de perspektiviske
Fremstillinger var ikke hans Sag. Eller han har fortalt Frans Hals om
sit Besøg hos en hollandsk Kunstnerinde, Vidundermennesket Anna
Maria van Schurmann i Utrecht, som kunde male, modelere, skære
i Træ og stikke i Kobber, som forstod alle levende europæiske
Sprog, selv Tyrkisk, foruden Latin, Græsk, Hebraisk, Syrisk,
Kal-dæisk og Arabisk, og som gav sig af med Naturvidenskaberne,
Filosofi og Teologi. Han fandt hende studerende i en hebraisk
Bibel og vovede at sige hende, at sligt mere tjente til at forvirre
end til at klare Begreberne, hvad der aldeles ikke behagede den
gode Dame, hvem han i øvrigt i Granden ansaa for et stakkels,
forskruet og vildledt Kvindemenneske, der burde have begrænset
sig til at dyrke sit Talent for Poesi og Malerkunst „et autres telles
gentilesses". Snarere har dog Descartes redet en kær Kæphest ved
at tale om, at man aldrig kunde gøre nok for at bevare Sundhedens
dyrebare Klenodie og ret burde indrette sit Levnet derefter, spise
rigeligt af Plantestoffer, sørge for, at de Omeletter, man fik, var
lavede af 8—10 Dage gamle Æg, — var Æggene ældre eller
yngre, blev Omeletten afskyelig, — aldrig spise meget om Aftenen,
da man saa ikke sov godt, og for alting være yderst
maade-holdende med Drik. — I en Lovprisning af Oprigtigheden kunde
Frans Hals og Descartes maaske mødes; Selvbeherskelsen og
Maade-holdet havde Descartes for sig.

Men hvad de to end kan have talt sammen om, saa er det
aabenbart, at Frans Hals har opfattet Descartes som en Snurrifaks.
Han har moret sig over ham, medens han malte disse betænksomt
optrukne Øjenbryn, der synes at sætte et stort Spørgsmaalstegn

10*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free