- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
157

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Schlajkjer: Nationalitetskampen i Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157 Xationalitetskarnpen i Sønderjylland.



Fjenderne." — Den preussiske Regering er for Øjeblikket
Danskhedens bedste Agitator i Sønderjylland; den ægger de lunkne og
faar selv Tyskerne — for saa vidt Chauvinismen da ikke helt har
forstyrret deres intellektuelle Funktioner — til at ryste paa Hovedet.
I den politiske og i det hele taget i den offentlige Kamp er der
ingen Ting, der dræber saa sikkert og afgørende som
Latterligheden, og den preussiske Regerings Konfiskationer f. Eks. af „Md.
Mangor" drukner ligefrem i Latter, saavel her som i det dannede
Tyskland.

Faren kommer fra en anden Side, fra en Magt, der er
langt stærkere end den preussiske Reaktion, fra den tyske
Kultur. Vistnok er det officielle Tyskland for Øjeblikket i Udlandet
nærmest repræsenteret ved MajestætsfornærnTelsesproeesser og
Socialistforfølgelser, men endnu lever da lykkeligvis det i Sandhed
store, aandsmægtige Tyskland, Beethovens, Mozarts, Goethes,
Schillers, Kants, Hegels og Marx’ Hjemland — og netop fordi dette
Tyskland ikke kender noget til Voldsherredømme og
Nationalitets-had, kan det blive en Fare for Danskerne i Sønderjylland. Det
kan — det kommer an paa Danskerne selv, om det skal. Naar
de uden tomme og taabelige Demonstrationer roligt, men sikkert
tager deres Forholdsregler, forvandles den truende Fare til en
god Ven, til en Forbundsfælle under Kampen mod Preussernes
Voldsgermanisering.

Faren ligger i, at det tyske Sprog bliver den yngre
Generations Kultursprog, medens det danske degraderes til
Hverdagslivets og Gadens. I hver af de nordslesvigske Byer findes der
i det mindste én højere Undervisningsanstalt, i hvilken ikke blot
Timetabellen — det vride ikke betyde meget — men ogsaa hele den
Aand, der behersker Elevernes personlige Liv, er fuldt ud tysk. Og
Tyskheden kommer her ikke i Skikkelse af Konfiskation og
Under-officersregimente, men repræsenteres tværtimod ved Undervisning,
Videnskab og Litteratur. Mange af de unge Mennesker, der
kommer fra Almueskolerne i Byerne og paa Landet, faar her for
første Gang deres aandelige Horisont udvidet, og Lærernes Dannelse,
hvor lidet imponerende den maaske end i sig selv er, maa
nødvendig indgyde dem en vis Ærefrygt, da de jo ingen højere kender.
Det er fra disse Skoler, at den nordslesvigske Intelligens udgaar
eller er udgaaet. Almuelærere, Præster, Læger, Jurister,
Filologer — de har alle gennemgaaet disse Skoler og er, paa faa
Undtagelser nær, der kun stadfæster Reglen, alle blevne tyske — vel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free