Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Schlajkjer: Nationalitetskampen i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Xationalitetskarnpen i Sønderjylland.
med de demokratiske Tankers Indflydelse. Det er altsaa
Sønderjydernes politiske Pligt simpelthen at fremme disse ved alle
lovlige Midler og paa alle offentlige Omraader. Men nu er
Situationen i Tyskland for Øjeblikket saaledes, at Socialdemokraterne
— helt bortset fra deres økonomiske Teorier — danner det eneste
virkelig demokratiske Parti.’
Socialdemokraterne er ene om al slaa til Lyd for Folkets
Selvbestemmelsesret, og det er hovedsagelig dem, der med
uforfærdet Had kæmper mod Sønderjydernes Ærkefjende —
Militarismen. I den preussiske Landdag nedstemmes Søndeijydemes
Lovforslag om en mere human Ordning af Skolevæsenet af alle
tyske Partier, ligefra de mest konservative til de saakaldte
„frisindede", medens Socialdemokraterne i deres Presse saavel
som paa deres Møder altid hævder Danskernes fulde
Ligeberettigelse med de øvrige preussiske Statsborgere. Og dette er ikke
tilfældigt eller en Følge af blot teoretisk Humanitet, det er en
simpel Konsekvens af den politiske Situation. Sønderjyderne og
de tyske Arbejdere tugtes af den preussiske Reaktion med de
selv samme Midler, og naar de socialistiske Talsmænd tager til
Orde for de første, kæmper de tillige for de sidste, d. v. s. for
sig selv. Ligesom det danske Sprog udelukkes fra Skolerne i
Nordslesvig, bliver de socialistiske Teorier banlyste fra
Universiteterne, og ligesom Danskernes Værnen om deres Nationalitet
kaldes „gehässige Wühlereien", saa tituleres Socialisterne ikke
mindre smukt for „en Bande, der ikke er værd at bære Navn
af Tyskere". Den berømte „grober Unfugsparagraf", Valggeometri,
Valgtryk, Undtagelseslove, Politimagtens partiske Regimente —
kort sagt alt, hvad der trykker Danskerne, tynger ogsaa — kun
endnu mere tungt og grusomt — paa de tyske Arbejdere. Begge
Parter har samme Fjende og derfor ogsaa samme Vej at gaa.
De tyske Arbejdere, der selv kæmper den haarde Kamp med Livets
Nød og Kulde, har Sympati for alle undertrykte — ogsaa de
undertrykte Ikke-Tyskere; de hader det militære Herredømme,
fordi det lægger sin tunge Haand paa deres spirende Haab; de
hader Krigen, fordi den ægger alle låve Instinkter, og, som Bjørnson
siger, „skræmmer alle Lysengle bort"; de hader Krigen, fordi den
koster Blod og Penge, og fordi det er dem, der kommer til at
betale Broderparten af begge Dele. De tyske Arbejdere er derfor
med Nødvendighed fredsvenlige og hævder Nationernes
Selvbestemmelsesret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
