Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - V.: „Livsløgn og Livssandhed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167 „Livsløgn og Livssandhed.’
og nu — har valgt deres Standpunkt, men enten rolig og
smerteløst er vokset frem til det og har fældet det forrige som
en Ham, eller af Livets Erfaringer er tvungne ud af det gamle.
Og de formaar ikke længer, selv de, der lider ved deres lkke-Tro,
at skrue sig tilbage til et Standpunkt, hvor deres Væsen ikke mer
kan aande og faa Luft. Enten maa de leve taalelig paa det ny
eller dø med Anstand som Overgangsformer.
Og saa maa jeg protestere mod, at De dømmer alle os
Ikke-troende efter den lille Klikke, De sigter paa. De ved jo godt,
at der rundt i Studerekamre og praktiske Forretninger sidder
stilfærdige Folk, som intet har at skaffe med det lille skraalende
og stinkende Selskab, der har udtaget sig Patent som det
„moderne", og som, — disse stille, — lever alene med den Stump
af Forvisning, Livet giver, uden derfor i nogen særlig Grad at være
„Drankere og Skørlevnere" eller have Giftkolben beredt. De, kære
Ven, stiller det løsslupne Anarki af Drifter og Instinkter op som det
„naturlige" Menneskes konsekvente Standpunkt — og sætter op
derimod det kristne Menneskes, der døder den gamle Adam i sig,
for at „det ny- Menneske" kan opstaa i hans Sted; og saa siger
De, at dette er i Overensstemmelse med Biologien, hvorefter de
højere Livsformer lever af at fortære de lavere. Se, helt udryddes
skulde de lavere Livsformer jo ikke gerne af de højere, al den
Stund disse jo saa vilde komme til at mangle Føde. Men at
derimod det lavere menneskelige i os tæmmes og tøjles, for at det
højere menneskelige kan udvikle sig — det er jo noget, der daglig sker
i ethvert kultiveret Menneske, aldeles uden overnaturlig Hjælp, og af
det fortsatte Kulturarbejde i denne Retning haaber vi, at ny
„Over-menneske"-Former engang vil fremgaa. Denne Kultivering af
Naturen er selv et Skud paa Naturens Stamme, ikke en Indpodning
fra en fremmed Verden, — lige saa „naturlig" som det oprindelige
Anarki af jegiske Drifter. Og naar vi udtrykker os saaledes, at
vi skal elske vort Jeg, „have vort Jeg til Gud" — hvad De kalder
det hedenske Credo —, saa er det hele vort Jeg med alt dets
Indhold — de andre Mennesker, Naturen, hele Livet, — alt det,
som er vor Aands Indbo, — alt det er det, vi elsker og dyrker.
Thi naar mange af os yngre saa meget holder os til „Jeget",
er det, fordi vi i Modsætning til de materialistiske Naturalister
mer og mer føler os som Spiritualister, — saaledes som Kant var det.
Vi tror ikke, at den objektive Virkelighed om os er saa paalideligt
„virkelig",vi har tværtimod Fornemmelsen af, at det er en „Fænomen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
