- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
179

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Otto Jespersen: Universitetsliv i England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

179 Universitetsliv i England.



sitetet have bestaaet i lang Tid; og Oxford har dog sikkert Krav
paa at være det ældste af de to, selv om det kun er en Myte,
der tilskriver Alfred den store Stiftelsen. I 1133 ved vi, at en
Robert Pullus holdt teologiske Forelæsninger der, og faa Aar efter
omtales en Vacarius, der læste over Jus; som egentligt Universitet
nævnes Oxford sikkert i 1187. Fra den ældre Historie skal jeg
kun nævne en eneste Episode, der bliver afgørende for hele
Universitetets Skæbne i flere Henseender.

I Aaret 1208 kom en Student „ved et Tilfælde", hedder del,
til at dræbe en Kvinde og flygtede. Borgmesteren og nogle af
Byens Borgere fandt Liget, og det lykkedes dem at komme paa
Spor efter Gerningsmandens Navn og Bopæl. Hjemme fandt de
ham imidlertid ikke, og for dog at faa noget Udbytte af deres
Undersøgelse greb de hans to Kontubernaler og kastede dem i
Fængsel. Det var i Kong Johan uden Lands Regering; han var
just ingen Ven af Gejstligheden, og for den Tid var Gejstlighed
og studerede Folk i det hele ét. Kongen giver derfor Ordre til,
at de to uskyldige Studenter skal hænges. Saa stor er imidlertid
Standsfølelsen i Universitetet, at Studenter og Professorer, alle som
en. 3000 i Tal, udvandrede fra Byen. Og saa flk de gode
Bys-borgere at føie, hvad de havde gjort; de savnede snart de
betydelige Indtægter, de havde haft af de lærde Herrer, og begyndte nu
at bede om godt Vejr. Studenterne var imidlertid haarde, og først
flere Aar efter vendte de triumferende tilbage: de havde ført deres
Krig igennem og foreskrevet Borgerne temmelig ydmygende
Freds-vilkaar: Huslejen for Studenter var nedsat til det halve; Byen
skulde betale en aarlig Sum til fattige Studenters Underhold og
maatte forpligte sig til at sælge dem Fødevarer til billige Priser
o. s. v. De henrettede Studenter kunde ganske vist ikke skaffes til
Live igen: men de Borgere, der havde været med til at hænge
dem. blev tvungne til barbenede og barhodede at gaa ud til
Galgebakken, grave Ligene op og bære dem i højtidelig Procession til
Kirkegaarden for der at begrave dem.

Medens Eftervirkningerne af denne første og største, men
ikke sidste, Strid mellem Studenter og Filistre paa de fleste
Omraader for længst har tabt sig — Borgerne forstaar nu ganske
godt at lade Studenterne betale for Logi og Kost — blev dog ved
dette gamle Forlig Grunden lagt til en Del Privilegier for
Universiteterne, der bestaar den Dag i Dag. Studenterne er saaledes
endnu fritagne for at høre ind under den almindelige Politimyn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free