Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Otto Jespersen: Universitetsliv i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183 Universitetsliv i England.
Formaal synes at være det, hvert Aar at kunne udsende det største
Antal lærde Dissertationer. Oxford er ikke en Lærdomsanstalt,
men et Sted, hvor Nationens bedste unge Kræfter paa alle Maader,
legemligt og aandeligt, men især socialt, skal sættes i Stand til at
udfylde det højeste Formaal, at være Verdens Styrere (rulers of
the world).* Og han gik saa over til med Stolthed at opregne,
hvor mange ledende Mænd paa de forskellige Omraader der var
udgaaede fra hans eget College: Erke- og andre Biskopper, Ministre,
Førere i Parlamentet, Overdommere o. s. v. Og husk saa paa,
sagde han, at Oxford og Cambridge ikke alene forsyner England
med dets ledende Mænd, men ogsaa alle Kolonierne: Kanada,
Indien, Australien, nu en stor Del af Afrika; og derude bliver tit
en ung Mand sat til som næsten eneste Englænder i mange Miles
Omkres at styre et Distrikt, der er større end hele deres Land.
Der kommer det ikke an paa et bestemt Kvantum Viden, men
paa at være et overlegent Menneske, og vort fortrolige, ubundne
Samliv med en Skare jævnaldrende intelligente af Landets bedste
Familier er maaske bedre egnet til at udvikle i den Retning end
Alverdens Forelæsninger og Boglærdom.
Her har vi Grundsynspunktet: det at have været det
foreskrevne Antal Aar vet! Universitetet og at kunne sætte de to
Bogstaver B. A. (Bachelor of Arts) eller M. A. (Master of Arts) efter
sit Navn. er først og fremmest en Garanti for en god almindelig
Opdragelse i social Henseende, en Slags Attest for at være fuldt
ud en Gentleman.
Hos os faar et ungt Menneske straks efter at have forladt
Skolen sit bestemte Fags Etikette, han er stud. med. eller theol,
eller jur.; anderledes hos Englænderne, der ikke specialiseres paa
den Maade; mange bestemmer sig først efter endt
Universitetsuddannelse for et særligt Fag. Sagen er den, at for at være Præst,
Læge eller Advokat derovre kræves der ikke i og for sig
Universitetsuddannelse , selv om naturligvis en saadan altid er velset og
for at opnaa de højeste Poster i Virkeligheden saa godt som
uundværlig. Ogsaa vil den vordende Præst f. Eks., naar han før
sin Ordination skal prøves .hos Biskoppen, slippe lettere over
Eksaminationen, hvis han har været ved et Universitet og der
har taget Teologi som et af Fagene ved sin B. A.- Eksamen. De
specielle Fageksaminer holdes saa godt som helt ude fra
Universitetet, de foregaar f. Eks. i London efter en væsentlig praktisk
Kursus paa et Hospital eller ved Sagførernes „inns". Ganske vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
