Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Otto Jespersen: Universitetsliv i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 «JO Universitetsliv i England.
Colleges i flere Henseender kan stilles sammen med Regensen eller
de andre Kollegier i København, saa adskiller de sig dog afgjort
fru dem ved ikke at være Friboliger. Studenten maa betale for
sine to Værelser, for Middagsmaaltiderne, for Undervisning og
desuden (or en hel Del andre Ting. Livet er i det hele slet ikke
billigt paa et saadant College, især naar man, hvad man næsten
bliver nødt til, vil være Medlem af de talrige Sportsforeninger og
deltage i det selskabelige Liv. Som Genneinsnitsudgifter aarlig
for en Student uden særlig flotte Vaner, men ogsaa uden smaalig
Kniben, har jeg baade mundtlig og i trykte Kilder faaet opgivet
en 200 Pund — altsaa, hvad der svarer til en Professorgage hos
os. Og derved maa man endda tage i Betragtning, at heri er
kun beregnet Udgifterne ved selve Universitetet — og de fleste er
borte fra det henved det halve af Aaret i de forskellige lange
Ferier. At mange Studenter klarer sig med mindre end det
opgivne Gennemsnit, er givet; men enkelte Colleges har Ord for at
kræve langt større Midler; saaledes nævnede man mig i Oxford
et, hvis Studenter var bekendte for deres flotte Vaner; det
rekruteredes væsentligt fra den rigeste Adel og saa af Bryggersønnor,
der sendtes derhen ikke for at studere, men for at slaa et Par
Aar ihjel paa en behagelig Maade, saa at Hovedformaalet. for
Papa i alt Fald, er uden Hensyn til Bekostning at skaffe Sønnen
saa mange Hertuger og Lorder til Venner som muligt.
En sidste Betragtning, der vel ikke sjælden er den afgørende
ved Valget af et College, er, at de stiller forskellige Fordringer i
Retning af Kundskaber. For at blive optaget maa man nemlig
forst underkaste sig en Eksamen, og her træffer vi paa det for
os besynderlige, at der ikke er nogen fælles „Artium" for hele
Landet, ikke engang en fælles Immatiikulationsprøve for at blive
Student ved Universitetet, men hvert College har Lov til selv at
bestemme, hvilke Kundskabsfordringer det vil stille til de unge.
Gennemgaaende er dog denne lørste Optagelsesprøve (Matrkulation)
temmelig let; der kræves kun Latin og Græsk samt et Minimum
af Matematik. Lidt sværere er de Eksaminer, som Kollegierne
hvert Aar holder for dem. der aspirerer til et scholarsliip, d. v. s.
et Stipendium, der dækker de vigtigste Udgifter. Til denne
indstiller man sig i Reglen, inden man er optaget paa Kollegiet, saa
at man, om man ikke hører til de lykkelige dygtigste, der kommer
øverst paa Listen, har Valget mellem at lade sig indskrive som
almindelig betalende Student eller at tage hjem og læse om et Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
