Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Otto Jespersen: Universitetsliv i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 «JO Universitetsliv i England.
Oxford-Professorerne hed, at de er saa godt lønnede, at de kan
ofre hele deres Tid paa at forsømme deres Pligter og fremme
„Diplomati", hvorved han forstod de underjordiske selskabelige
Forhandlinger, der er afgørende for saa mange af Universitetets
Anliggender.
Hvis Skyggesiderne her maaske er temmeligt stærkt
fremhævede. kan det skyldes det Milieu, jeg i Oxford væsentlig er
kommen til at færdes i, mest bestaaende af Forskere, der arbejder
stærkt paa at højne den engelske Videnskabelighed og efterhaanden
at omdanne Universiteterne mere efter kontinentalt Mønster. Og
det maa i det hele siges, at der i den senere Tid har været en
stærk Reformbevægelse paa mange Punkter, der mere og mere
synes at skulle blive den sejrende; de klassiske Studier er ved at
trænges stærkt tilbage fra deres tidligere dominerende Stilling, ja
for et Aar siden lykkedes det endog etter en haard Kamp at faa
engelsk Sprog og Litteratur anerkendt som et selvstændigt og
ligeberettiget Studium ved Bacheloreksamen; den tidligere Bestemmelse
om, at man for at faa Stipendier skulde tilhøre Statskirken, er
ophævet, ikke faa af Collegierne har nu verdslige Overhoveder,
medens de før skulde forestaas af gejstlige o. s. v. Paa mange
Omraader er Cambridge gaaet i Forvejen; dér har Matematik og
Naturvidenskab allerede længe siddet i Højsa;det, og som Følge af
denne empiriske Retning er man der ikke langt fra at se ned paa
Søsteruniversitetet, som beskyldes for at lægge mere Vægt paa
Aand-fuldhed (mere cleverness) end paa solide Kundskaber. Det er vist
den nysafdøde Historiker Seeley. der har givet Beskyldningen mod
Oxford for at paatrykke sine Disciple et aldeles bestemt ensidigt
Præg i Stedet for at udvikle dem helt harmonisk, et epigrammatisk
Udtryk i Sætningen: „Cambridge breedsmen; Oxford, Oxford men."
Det vilde imidlertid være uretfærdigt nu til Dags at
anvende den i Cambridge uddannede Macaulays Ord om Oxford:
„Hæderen for at følge daarligere med Tiden énd nogen anden Del
af det britiske Folk har dette Lærdomssæde tidlig erhvervet og
aldrig mistet." Heller ikke John Brights Ord er længer helt
træffende, naar han kaldte Oxford for Arnestedet for døde Sprog og
aldrig døende Fordomme. Men døde er de klassiske Sprog dog
langtfra ved Universiteterne, da der fra gammel Tid er bevaret
mange rige Dotationer for dem, og der opretholdes f. Eks. stadig
Prisudskrivninger for latinske og græske Vers, med Opgaver som
den at oversætte 50 Linier af Milton i græske Jamber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>