Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Otto Jespersen: Universitetsliv i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 «JO Universitetsliv i England.
snarere dog paa en Øvelse hos en af de mandlige til Kollegiet
knyttede yngre Mænd, der gør alt det Arbejde, som andre Steder
Professorer og Docenter gør, maaske hjemme i sin Stue, og
maaske endelig hos sin privat engagerede Manuduktør, der gaar under
Navnet coach, muligvis fordi han som en anden Postvogn trækker
Studenten hen over Stok og Sten. Men ved Kl. 1 er, i hvert
Fald foreløbig, Arbejdstiden forbi; nu kommer det andet Maaltid,
lunch — den anden Lejlighed til lidt Selskabelighed — og, som
det hedder i en lille Haandbog for Studenter: efter lunch er det
ugudeligt at bestille noget (after lunch the afternoon comes, when
it is an impious thing to work). Kommer man paa Gaderne Kl. 2,
vil man se, at de har faaet et helt andet Præg; i Stedet for de
sorte caps and goums ser man nu Stimer af Studenter i
Flonelstøj og med korte brogede Sportsjakker — blazers, forskellige for
hvert College — begive sig enten til Baadene eller til Boltpladsen
for at dyrke Cricket (om Sommeren) eller Fodbolt (om Vinteren)
eller Tennis.
Hver dyrker sin Sportsgren; den Student, der ikke er med
til en eller anden Art af Sport, betragtes som en Dødbider. Sport
er det almindeligste Samtaleæmne; kommer man som Udlænding
til at spise sammen med Professorer og andre halvgamle Herrer
paa et College, vil man i de ni af ti Tilfælde blive spurgt ud
angaaende Sportens Tilstand i ens Fædreland langt tidligere og langt
grundigere end om Videnskabens Stilling. Og der udtrykkes
Forbavselse, hvis man er kommen til Byen for to Dage siden og dog
ikke igaar overværede Fodboltskampen mellem de og de
Kollegier. Man mærker det overalt, at hvis Englænderne overfor
Grækernes mousike kai gymnastike sætter deres bogstavrimende
Forbindelse reading and rowing som Universitetsmotto, saa er for
det store Flertal det første, Studierne, det underordnede i
Sammenligning med det andet, den kammeratlige Friluftssport. Jeg
ser endnu det friske, fornøjelige Ansigt, hvormed en ung Student
fortalte om en beundret Ven, der havde won his blue, d. v. s. var
valgt til at repræsentere hele sit Universitet i det Hold af de
aller-dygtigste, der skal kæmpe i den aarlige Kamp med
Søsteruniversitetet. Det var adskilligt mere værd, sagde han, end en
hvilken-somhelst Grad. Det er bekendt for alle og enhver, hvorledes
Kaproningen mellem Oxford og Cambridge er en af Aarets store
Begivenheder, ikke alene i Universitetsverdenen, men i London, ja
man kan vel sige hele England — selv om Englænderne ler
Tilskueren 1896. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>