- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
201

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM HJERNEBARKEN OG DENS VIRKSOMHED.

Foredrag, holdt i Studenterforeningen i Novbr. 1895.

Mine Herrer!

Det er min Hensigt at gøre Dem bekendt med Hjernebarken og
dens Virksomhed. Men først er det da nødvendigt, at jeg
giver Dem et Omrids af Hjernens Bygning og viser Dem
Hjernebarken i dens Forhold til den øvrige Hjerne. Dernæst vil jeg i
Korthed fremstille for Dem, paa hvilken Maade og ad hvilke Veje
man er naaet til Kundskab om, hvilke Funktioner Hjernebarken
udfører, og hvilke den øvrige Hjerne udfører, og hvorledes
Samarbejdet er imellem disse Hjernedele. Og endelig vil jeg fortælle
Dem, hvorledes Fysiologerne tænker sig, at Hjernen arbejder under
Udøvelsen af sine Funktioner.

Men for at kunne vinde fuld Forstaaelse af de herhen
hørende Forhold, er det først og fremmest nødvendigt, at vi lærer
at kende de Elementer, der sammensætter Hjernen, nemlig Cellerne.
Vi maa se at udfinde, hvilken Virksomhed en Hjernecelle sidder
inde med.

De ved, at alt, hvad som lever her i Naturen, er
opbygget af Celler. Cellen er den mindste Bygningsdel. De højere
Dyr og Planter er dannede af talløse Celler, de lavere af færre, og
de allerlaveste bestaar kun af en eneste Celle. Cellen er her Dyret
selv. En saadan enkelt, fritlevende Celle, som altsaa er den
simpleste Form, hvorunder Liv kan optræde, bestaar af en Smule
sejtflydende, æggehvideagtigt Stof og er næsten altid kun synlig
under Mikroskopet. At den har Liv, kendes paa, at den lægger
for Dagen ganske de samme Evner som dem, vi finder hos den
mangecellede Organisme: den tager Næring til sig, den vokser, den
formerer sig, og den modtager og besvarer Yderverdenens
Paavirkninger. Den dybere Forstaaelse af disse Evners Tilstedeværelse i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free