Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203 Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
trækker andre ind til sig paa et andet og er paa denne Maade i
stadig Bevægelse og stadig Formforandring. Det er dog kun
Periferien af den. som saaledes forandrer sig. Midten danner et fastere
Parti, den saakaldte Kerne. En saadan lille, formløs, slimet
Æggehvideklump er en selvstændig, levende Celle, dannende
Begyndelsen til alt dyrisk Liv. Naar et Infusionsdyr kommer i Berøring
med Amøben, skyder denne sine Slimarme ud omkring det,
omgiver det med hele sit Legeme og beholder det i sig saa længe,
indtil Infusionsdyrets Legeme har
assimileret sig med Amøbens Legeme, hvorefter
de ubrugelige Dele skydes ud. Naar Amøben
saaledes har taget Næring til sig, vokser
den, og efter nogen Tids Vækst deler den sig,
og der er nu dannet 2 Amøber. Altsaa: den
tager Næring til sig, den fordøjer og udskiller
det ubrugelige; den vokser, og den formerer
sig. Alle disse Evner er de rent vegetale
og interesserer os ikke stort her. Men den
har lagt endnu et Par Evner for Dagen; naar
et Infusionsdyr berører den, eller naar den
modtager en hvilken som helst anden
Berøring. skyder den sit formløse Legeme ud omkring den fremmede
Genstand. Den er altsaa modtagelig for Berøring, og den kan reagere
paa denne Berøring med en Bevægelse. Den kan lede et Indtryk,
som én Del af dens Legeme har modtaget, lede det hen til en anden
Del; og den kan udvide sig og trække sig sammen og herved
besvare den ydre Paavirkning. Den ene af disse Evner, den at kunne
modtage og lede igennem sig en ude fra kommende Paavirkning,
er den første Ytring af det dyriske Nerveliv; og den anden, den
kontraktile Evne, danner Grundlaget for al dyrisk Muskelvirksomhed.
Altsaa: paa dette det laveste Trin af alt Liv, i dette
formløse, ensartede Cellelegeme, hvoraf den ene Del er den anden lig,
hvoraf hver Del kan bruges baade til at fordøje med og til at
formere sig og bevæge sig med, i dette strukturløse Cellelegeme
finder vi som Begyndelsen til al Nervevirksomhed Evnen til at kunne
modtage og lede et ydre Indtryk.
Lad os nu fra dette Yderpunkt i Cellerækken gaa til det
stik modsatte; lad os til Sammenligning med denne lavtstaaende,
fritlevende Amøbe tage en Celle, som ved at være Medlem af en
Fig. 1. En Amebe. (Efter
Haeclcel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
