Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
Svælgets Følenerve, denne fører Indtrykket til en Celle i
Hjernestammen, derfra overføres det paa en Bevægenerve, som sætter
Svælgmusklerne i Virksomhed. Paa samme Maade, naar et stærkt
Lys rammer Øjet, og Pupillen trækker sig sammen; ligeledes naar
Frøen gnides paa Ryggen, og dens Talemuskler sættes i Bevægelse,
eller naar et Skud affyres, og Dyret flytter sig — alle sammen
Bevægelser, udløste paa den beskrevne Maade. — Hvad nu de for
Livets Bestaaen saa nødvendige Bevægelser angaar, som
Tarmbevægelserne, Hjertets og Lungernes Bevægelser, om hvilke vi forhen
hørte, at de foregaar uforstyrrede hos de Dyr, der har mistet den
store Hjerne, da er de alle af mere kompliceret Art end de nylig
omtalte, og her er ikke Pladsen til at gaa ind paa dem. Men de
udløses og vedligeholdes alle ved Virksomheden i de beskrevne
Refleksbuer. — Tilbage har jeg endnu at omtale, at disse Dyr er
i Stand til at bevæge sig. at Duen kan flyve, og at Frøen kan
hoppe, og Spørgsmaalet bliver nu, om disse Bevægelser ogsaa bør
henregnes til Refleksbevægelserne, eller om de forudsætter en vis
fri Vilje hos de opererede Dyr. Herpaa maa straks svares, at
disse Bevægelser i Virkeligheden oprindelig er tillærte Bevægelser.
Vi ved alle af Erfaring, at der hører ikke saa lidt Arbejde til for
at lære at gaa, staa og sidde. Som Børn falder vi mange
Gange, før vi lærer at sætte Fødderne rigtigt og at holde os i
Ligevægt; men har vi først lært det, saa gaar, staar og sidder vi
uden at tænke derpaa. Saa snart vi har sat os i Bevægelse, gaar
Fødderne som af sig selv. Altsaa disse meget sammensatte
Muskelbevægelser, som oprindelig er blevne indøvede under store
Anstrengelser, de bliver efterhaanden ved Øvelse og Vane ganske
uvilkaarlige. Dyrene uden den store Hjerne har ogsaa før
Operationen lært at gaa og at flyve, og disse Bevægelser er ved
Vane og Øvelse ogsaa hos dem blevne ganske uvilkaarlige. Men
der er den Forskel i Bevægelserne hos det Dyr, som har
bevaret sin store Hjerne, og hos det, som har mistet den, at det
første selv tager Initiativet til sine Bevægelser og til disses Ophør,
medens det sidste kun ved et ydre Irritament kan bringes ud af
sin Hvilestilling og straks synker tilbage til denne igen, naar
Irritamentet har ophørt at virke. Derfor maa Duen kastes op i
Luften for at bringes til at flyve, og derfor maa Frøen stikkes i
Foden for at bringes til at hoppe, og hvis de ikke modtager disse
ydre Paavirkninger, rører de sig ikke af Stedet. — Men altsaa: de
Bevægelser, som de opererede Dyr udfører med deres Lemmer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
