Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
ned i Barkens ernærende Stikrør, alt det Tab undgaas for
Stamme-arteriernes Vedkommende. Blodet trænger her med usvækket
Hjertekraft op i hver Arteries fineste Forgreninger.
Det er altsaa højst uheldige Ernæringsforhold, som Barken
lever under. Der er Blod nok udenfor Barken i det store Reservoir,
som med sine talrige, indbyrdes sammenhængende Kanaler
omgiver den fra alle Sider; men
Spændingen , hvorunder Blodet staar
her, er saa ringe, at kun
ubetydeligt kan trænge ind i Stikrørene.
Men hvis det kunde tænkes, at der
fra Barkens Side fandt en
Sugning Sted, som kom den svage
Spænding i Reservoiret til Hjælp,
ja da vilde Blodet fra alle Kanaler
strømme i rigelig Mængde til de
Steder i Barken, hvor en saadan
Sugevirksomhed gjorde sig
gældende. Og en saadan Sugning er
ikke noget blot og bart
Tankeeksperiment. Det er en fysiologisk Kendsgerning, at Celler, naar
de irriteres, svulmer op og udøver en stærkere Attraktion paa
den omgivende Vævsvædske, som da ad Endosmosens Vej trænger
ind i dem. Og paa samme Maade forholder det sig med
Bark-cellerne. Naar Nervebølgen naar dem, naar Strømmen har udøvet
sin inciterende Virkning paa dem, da træder de i Virksomhed o:
de virker for at bruge Meynerts Ord som Sugepomper og udøver
en kraftig Attraktion paa Vædsken i Stikrørene, og jo mere intens
deres Sugning er, desto mere Blod strømmer til dem, og desto
mere drages bort af den ringe Mængde, som Nabocellerne faar i
Forvejen. Og Virkningen heraf er da tydelig nok. De Celler, som
faar den kraftige Ernæring, bliver herved i Stand til at sende
Nervebølgen, som vakte dem til Virksomhed, videre ad de vante,
indøvede Baner; medens de Celler, som lider af Ernæringsmangel, er
ude af Stand til at udfolde den ringeste Virksomhed.
Hovedassociationen faar herved Lov til at afløbe uforstyrret, idet alle
Biassocia-tioner, som kan kaldes frem af tilfeldige Sanseindtryk, holdes
ude. — Lad os tage et Eksempel, som vi alle kender af egen
Erfaring. En af os er optaget af et eller andet aandeligt Arbejde,
som beslaglægger hele hans Opmærksomhed; han er saa fordybet
Fig. 11. Skema af Hjemens
Ernæringsforhold. (Efter Poirier.) a Rernettet paa
Hjernens Overflade, b De kapillære Endegrene,
der ernærer Barken, c Stammens Arterier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
