Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Thoralf Klavenæs: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
I Taage.
Jaget ofte kommer tilbage til Udtaget en eller et Par Gange,
hvorfor vi gør klogest i at vente.
Og vi venter. En Time, to Timer. Vi tager vore Nister
frem til Frokost og efter den vore Snadder. Vi røger og prater.
Men ingen Hund er at høre, ingen Los.
Imidlertid lægger Taagen sig over Skoven som en tæt Røg.
Jeg maa stiltiende erkende, at inden en Time vil Skoven dryppe
af Væde. Men herom nævner jeg intet til min Kammerat for ikke
at tage Modet fra ham. Det er første Gang i Dag, at dette
Hensyn behersker mig. Det skulde desværre oftere komme igen.
„Hysss!" siger pludselig Olav og retter Ryg.
Jeg lytter.
Langt borte i et ubestemmeligt Fjerne hører jeg et Par
ganske svage Klynk af en Hund.
„Det er Losen,’ siger igen Olav.
Jeg staar stadig spændt lyttende, medens Blodet begynder
at vokse i mine Aarer.
„Den nærmer sig," hører jeg atter.
Jeg tør fremdeles intet udtale om Sagen, men bliver staaende
med Haanden bag Øret som Lytteskærm.
Paany hører jeg et Par Klynk af samme Hund, denne Gang
noget nærmere.
„Det maa være Losen," henkaster jeg nu forsigtig.
Olav puster straks til Gnisten.
„Javist er det Losen. Hør! Det er „Dianas" Maal. Jeg
kender det tydelig igen. Hør! Hun kommer lige hid."
„Stil dig for Sikkerheds Skyld paa Post", svarer jeg rolig
og gaar selv hen i min Korsvej. „Er det Losen, faar vi prøve at
salutere for den endnu en Gang."
Jeg har imidlertid ikke staaet længe paa Post, før jeg er
klar over Situationen. Skoven og Terrænet er her aabnere: jeg
hører tydelig, hvorledes „Diana" i svage, spredte Klynk gaar Aaren
op tilbage til Udtaget. Hun har altsaa ogsaa maattet give tabt
paa denne Stryger af en Hare.
Men godvillig kan dette ikke være sket. Jeg kender Hunden
og beslutter mig til at hjælpe den med atter at finde Sporet.
Harens Gang er jo let at kontrollere i den bløde Sne.
Denne Bestemmelse er det netop, der bliver vor Ulykke.
Jeg meddeler Olav, hvordan Sagerne staar. Han slutter
sig villig til min Tanke, endskønt han udtaler en behersket Frygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
