Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Karl Madsen: Kunst. Ny Carlsbergs Glyptotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst.
257
Døden som Ven, — for Æschylos’ Filoktet er „Thanatos ene Lægen
for ulidelige Onder, da ingen Smerte naar den, som er død," —
men for almindelig græsk Tro var det bedre Lod at være Træl
paa Jorden, end som Achilles at være Skyggernes Drot.
Professor J. L. Heiberg forklarer i sin højst fornøjelige
og lærerige Bog et i Gravmælerne fra det fjerde Aarhundrede
jævnligt benyttet Motiv, to Figurer, der trykker hinanden i
Haanden, som den døendes Afskedshilsen. Det forekommer mig, at
denne Tolkning i hvert Fald hyppigt er den eneste rimelige, og
at ogsaa Ny Carlsberg Relieffet taler til Gunst for den. Professor
Julius Lange har i en vidfuld og ypperlig formet Afhandling
opponeret mod Heibergs Opfattelse og forklaret nogle af
Fremstillingerne som den afdødes Besøg hos de efterlevende, antaget dem
dannede af en vemodig Fantasi, en digterisk Drøm om et stakket
Gensyn. At Grækerne vilde betragte Skygger fra Hades som
velkomne Gæster, kan jeg dog ikke tro. Heiberg har vistnok
forklaret vel mange Fremstillinger som Afskedsscener, ofte er
Haands-rækningen snarest Troskabspagtens Tegn eller simpelthen Udtryk
for, hvor kære de fremstillede Personer var for hinanden. Uagtet
„den Tanke, at man paa Graven skulde have givet et Billede af
ideal Sammenhørighed, kun med et let Anstrøg af Vemod",
forkastes af Heiberg som „alt for moderne romantisk" tror jeg, at
mange Gravmæler, deriblandt de, for hvilke der er søgt saa højst
afvigende Forklaringer, netop er udsprungne fra denne Tanke, og
i rent genrebilledlig Form stræber at vise os, hvor inderligt og
intensivt den afdøde af sine nærmeste var elsket. „Dybt savnet,
aldrig glemt*, som der stod under en lille Piges Navn paa en
uafhentet Gravsten hos en af vore Stenhuggere.
Naar der ovenfor er sagt, at Ny Carlsberg Relieffet bringer
en levende Erindring om den græske Kunsts allerherligste Værker,
er der ikke alene tænkt paa Parthenonsfrisen, men ogsaa paa
det underdejlige Orfeusrelief, som Heiberg med Rette priser i
de varmeste Ord. Der er baade Slægtskab i Stemning og Stil,
Relieffets Hovedfigur staar næsten lige saa nær ved Eurydike som
ved Eirene. Det kendes af tre velbevarede Kopier og et Fragment
af en fjerde, det overslikkede Eksemplar i Villa Albani, — som
Heiberg afbilder, — staar langt under det i Neapel, og Eksemplaret
i Louvre, der overalt er det mest foragtede, synes mig — takket
være Paavisninger af en ikke anerkendt Autoritet, Joachim
Skovgaard, — i væsentlige Henseender at staa over dem begge.
Origi-Tilskueren. 1996. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
