Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bjørnstjerne Bjørnson: Den moderne norske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275 Den moderne norske Litteratur.
Hedda Gabier og den sanselig forvirrede Hilde. Eller hos den ved
Samfundets mægtige lidende Ekdal, som hos de andre forkomne
og udskudte i samme Stykke og ellers. Betagende Skildringer,
der i et til Dybet oprørt Sind med Vælde slynger ind de
uafhængiges Protest mod Samtidens vanemæssige Moral. Hans og de
andres voldsomme Kritik, deres oprørske Individualitetstrang" falder
i Tid sammen med Socialismen, Kollektivismen, Nihilismen osv. —
og med Militarismens haardhændede Herrevælde som Modvægt.
Den falder sammen med Reaktionens dristige Forsøg i Ly af
Militarismen. Den falder sammen med Protektionismens kyniske
Foragt for hvem, som fik betale Byrderne. Den falder sammen
med Kødets Trods hos Naturalisterne. Denne Litteratur vakte
Opstyr i videre og videre Ringe Verden over. Den skærpede
, Ansvarsfølelsen hos de ædlere; Arbejderbevægelsen,
Kvindeemancipationen, Fredssagen flk Hjælp af den, Kunsten og Litteraturen ny
Opgaver. Men det etiske Arbejde samlede sig efterhaanden til
bestemt Modstand mod dens Overdrivelser, der lokkede yderligere
til Live.
Det kan nemlig ikke nægtes, at sammen med de andre
Faktorer fødte dens skrankeløse Individualisme (som ogsaa Henr.
Ibsen senere søgte at give Modvægt) Anarkismens uhørte Raahed,
en sanselig Rus hos Ungdommen, Dekadencens Tvivl paa Friheden
som paa Arbejdet, Flugt fra Virkelighed og Videnskab ind i
mystisk Religiøsitet; endvidere Nietzsches Overmenneske og den
hysteriske Raslen med det store, som nu gør mere ondt end at
volde Ørelidelse.
Jeg kunde paavise den Forkommenhed i norsk Aandsliv,
som oprindelig væbnede hans Arm og flere end hans. Jeg kunde
skildre Forsumpningen i Middelmaadighed og Tradition, Hykleriet,
Tørheden, Dømmesygen, Forsagtheden i et lidet Samfund uden
Bevægelse. Men man aner det altsammen af hans Skrifter. Jeg
vil heller sige nogle Ord om Kunsten i disse.
Thi naar alle Bølger og Modbølger fra den oprørte Sø har
gaaet over os, og vi selv har fulgt med, — Kunsten i de fleste af
Ibsens Værker holder dem oppe blandt det fænomenale. Dens
inderste Væsen er Repliken, som den forberedes langt borte fra i
Temperamentet og Begivenhederne, i Omgivelser og Vejrligt; alt
komponeres løs paa den. Den stiger i lysende Linie og knalder
af i Farveskimmer af hele Stykkets Ide. Jeg gad vide, hvem i
Verdenslitteraturen har gjort Magen. Hvem der har faaet i Stand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>