Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bjørnstjerne Bjørnson: Den moderne norske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
Den moderne norske Litteratur.
Stil? Ja, sæt det kostbareste Poreelæn foran en skikkelig
Nordmand, som ikke har haft Lejlighed til at sammenligne og studere,
— han vil finde de Tegninger der vel flygtige og Farven temmelig
veg. Hvad ved han om, at Franskmændene regner Madame de
Sévigné’s Breve til deres kosteligste Bogskat? At alene Alexander
Kiellands Breve (de fleste endnu private) vilde være nok til at
sikre ham Udødelighed. Man kan ane det bare af det Citat, jeg
ovenfor gav, hvad for en Skat af aandfuldt, fortrolig Skøj, den
Mand sidder inde med, — Skøj af den Art, som alene byder sig,
naar man ser fra oven, „og ofte ler for ej at græde".
Jeg vilde lægge ind et eneste Citat fra norsk Litteratur.
Fordi han er den mishandlede, laante jeg det fra ham.
— Livet vil ses fra alle Sider. Her kommer en stor
Forfatter, født i tarvelige Kaar af en vestlandsk Slægt, tumlet af
Havet, mishandlet af Pietisme og trangsynt Fanatisme; en
saadan Slægt lærte saa vist ikke at se Livet fra oven. Selv begyndte
Arne Garborg som en bange troende, der tvivlede, blev saa en
Tvivler, der troede d. v. s. tvivlede paa sin egen Tvivl, — indtil
han havned i det, som nu er paa Moden, Mysticismen. Uden
Overdrivelse kan vi derfor sige om ham, at han har gjort Livet
med Rundrejsebillet. Det Billede, som nærmest udtømmer den
paavirkelige, uroligt søgendes Væsen er vel, at han staar som
Kommandør paa en mørkstribet, hurtigsejlende Opsynskutter. Straks
noget er paa Færde, møder han op, mistænksom, skarptunget.
Hans Form er Bemærkningens. Den falder naturlig og stille i
ledige Ordlag. Et ualmindeligt klart Øje ser spottende op fra den;
men i næste Øjeblik kan det være godmodigt, ja varmt. Han er
Remærkningens Kunstner som ingen anden i norsk Maal. Hans
Opgave er at give alt kommende og forbigaaende sin Anvisning,
sit Raad, sin Dom; den kan være gal (og det er den vist ofte,
saa nervøs ubestemmelig, forudindtaget, som han er, og saa mange
Riærinder han derfor har at besørge); men den er saa stærk, at den
sidder igen i Folkemindet; man maa bære den med sig. til den
er optrevlet og kastet af, eller til den er bleven en ny’ Energi i os.
Bemærkningen er helt kort; men den kan ogsaa vokse ud
til en Afhandling, ja til et Digt, en Fortælling. Det, han netop
havde at sige paa det Punkt af sit Liv, syntes ham at ramme
bedst saaledes. Skønt hans vellydende Vers, hans sikre Skildringer
ikke er fødte af den Betagethed og Vaande, som skaber og
henrykker; skønt de sjælden er baarne og rundne, men oftest efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
