Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bjørnstjerne Bjørnson: Den moderne norske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291 Den moderne norske Litteratur.
Hans Kinck kan væve Blomsterskinnet af Sætervolden og
Aflentaagen fra en nær Myr æventyrlig sammen i en Sæterjentes
elskovssyge Sind, der faar Besøg om Natten. Han kan lade denne
samme Jente sidde i Kirken nede i Dalen Dagen efter, men
Sætervoldens Blomster og Aftentaagen fylder ogsaa Kirken og gør slige
Spilopper, at Præstetalens Vanmagt over for Naturtalen volder
sød Angst. Til sidst synes hun ikke mere at vide af sig selv end
det Luften krydrende Lyng, hun gaar forbi opover igen.
For at sige det tydeligere: hans Bondeskikkelser stiger lyrisk
op som Dalens, Fjældets, Havets udløste Indhold; Bygdefolket er
en mangestemmet Forkyndelse af Naturen, de lever i og baskes
med. I Forstaaelse af det overgaar han alle Bondemaalsdigtere
tilsammen. Jeg maa gentage det her paa sit rette Sted.
Lige saa sikkert er det, at Knut Hamsuns
Naturstemninger i hans vellydende landsgyldige dansk-norske Maal er de
højeste, mest storslagne i norsk Litteratur. De mange, som har
læst Begyndelsen af „Pan", beder jeg tænke sig vel om, før de
siger mig, hvor Magen overhovedet findes. Han er en Kæmpe
at se til, lyslet og vakker, født af en gammel Bondeæt fra
Gudbrandsdalen, der flyttede op til Nordlandene og ud til Havet.
Hans Æt skal have ejet kunstneriske Anlæg; Bedstefaderen paa
fædrene Side var Kunstsmed. Selv har han været Arbejder og
Emigrant. Litterært har han begyndt med at gøre alle de
Dumheder, som det omtrent er muligt for en begavet Vildstyring at
komme afsted med i et civiliseret Samfund. Det synes at maatte
kaldes norsk, at ingen ung Forfatter mere tror, han vinder sin
Plads uden ved at prøve, om han først kan rydde alle de andres.
Et Bevis blandt flere paa, at vi kulturelt endnu befinder os i
Guttealderen. Jeg skulde derfor ikke engang have nævnt det, hvis
det ikke laa saa aabent i Dagen, at hos ham stammer disse
Forsøg og anden Uvorrenhed alene fra, at han følte sig selv usikker
i det ny Selskab, men var saa forfængelig og saa trodsig i sin
Kraftfølelse, at han for at dække over Usikkerheden för ud mod
de andre. Til sidst troede han sig saa en Reformator at være.
Bagenom altsammen ler et ejegodt Skøjerfjæs til os; man kan ikke
mere faa sine Øjne fra det. Og i sine sidste Arbejder viser han
den samvittighedsfuldeste Retskaffenhed som Fabelens og
Hændelsernes øverste Styrer. Men hans Uvorrenhedsperiode skylder vi en
storvokset, ny Skikkelse, som han har vundet Verdensry paa. I
en Kystby optræder en Dag en høj, vakker Kar, ingen kender og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
