Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Larsen: Kongeriget paa en Klippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Kongeriget paa en Klippe.
„Til den falder ned", svarer Franskmanden stilfærdig, „saa
maa de jo låve en ny."
Mine Øjne sluger alt omkring mig: der er ikke et Menneske
at se paa Broen, og Fiskermanden skridter allerede dygtigt afsted
inde paa Molen for at komme vel i Skygge. Jeg raaber ham
lidt an:
„Sig mig blot et Øjeblik, det er altsaa Slottet, som De talte
om? Jeg mener Ruinerne der til højre."
„Ja, det er Carl den femtes Slot. Det er til Salgs. Der
skal komme saa mange rige Englændere at se paa det, siger
Spanierne."
Rader af store, pompøse, nøgne Renæssancevinduer gaber
mig i Møde; højt ligger den gamle Borg, med blinde Øjne skuende
ud over Havet, graa, uden Tag, mens grønne Urter vokser i
Stenens Rifter. Tæt ved Siden af den rækker Kirketaarnet en
ræverusten Vindfløj i Vejret.
„Er Kirken maaske ogsaa til Salgs?" spørger jeg uvilkaarligt.
„Nej bevares! — Det vil sige, det kom vist an paa, hvad
Herren vilde gi’ for den."
Jeg maatte le. — —
Inde i Skyggen ved Bredden, under nogle bredløvede,
grønne Træer stod en lille Række Toldsoldater med lakerede
Chakoter paa Hovederne og lænede sig ud over en Stump
Rækværk. En Kammerat af dem nærmede sig med Geværet i Armen
og fulgt af barbenede Tiggerunger; Børnene fik Kobberskillinger
kastede i Grams, Soldaten tog imod en Cigar, saa gik jeg et Par
Skridt ind under det svalende Løv og maatte staa stille.
Foran mig laa en bred Vej med Træer og Stenbænke paa
begge Sider. Træerne var beskaarne saaledes, at Grenene naaede
sammen og dannede et fuldkomment Løvtag, Jorden spættedes af
Solpletter, og fra en Sidevej trak netop en hel stor Trop af
bar-hovede, brunkuttede Munke ind i Alléen. De havde tarvelige
Almuestræk, de fleste, gik hurtigt, tre og tre sammen, uden at
tale, med Rebene bundne om Livet, og saa lige ud: de rødbuksede
og blaatrøjede Gendarmer, som sad og drev paa Bænkene, gloede
sløvt efter dem. Jeg vilde netop sige et Par Ord til min Fisker,
der var fulgt med for at tjene mig som Fører, da jeg blev tiltalt
af en gammel Mand, der var traadt frem fra Skyggen af et
Træ: „For den hellige Jomfrus Skyld, kære Herre, giv mig en
ringe Gave!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
