Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Larsen: Kongeriget paa en Klippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Kongeriget paa en Klippe. 304
Vi var netop paa Højde med Kirkens Spir, og jeg saa ud over
dets brudte, halvt nedstyrtede Gesims, hvor Rajgræsset struttede
frem i tætte Duske; en stor, moderne Bygning laa nede paa
Stranden. Jeg spurgte, hvad det kunde være for en?
„Men bevares, det er Badehotellet; har De ikke set det før?
Røde Sten ... elegant, fransk Stil, men finere, endnu finere end
det franske. Der er ganske udmærkede Ornamenter i Stuk
indvendig. De kan tro, det har kostet Penge, aa, Formuer af Penge I
Men naturligvis betalte det sig ikke." Han slog overlegent ud
med Haanden. „Det var for storartet, for glimrende!"
En tydelig Beundring skælvede i hans Stemme, og han
begyndte at udvikle, hvorledes det hele havde været planlagt:
Gæster skulde være strømmet til baade fra Spanien og fra
Frankrig, Tyrene skulde have faaet Franskmændene hertil, Tyrene, som
de jo i Frankrig kun kunde se slaas med Stødpuder paa Hornene
... og, havde jeg hørt det, Hestene derovre i Frankrig, de havde
Maatter paa Maven, naar de blev ført mod Tyren; naar man nu
tænkte sig! Naa, men Badestedet her havde været for grandiost,
for splendidt, for magnifikt, det var hele Fejlen! Der var ogsaa
anlagt en Spillebank samtidig med Hotellet; den maatte jeg dog
endelig se," inden jeg forlod Byen; den havde ogsaa været for
storartet, desværre. Nu stod den, stod hen, bare stod hen —
lige som Hotellet. Spanieren trak elegant og med Sympati paa
Skuldrene, medens han viste mig Vej ud af den gamle Ruin og
til det forladte Gasino.
Der var en Have med en afbleget Musikpavillon,
overgroede Gange og en Balustrade, hvor Agaverne endnu stod i
Potte, mens Pudset rundt omkring var skallet af og lod
Murstenene grine frem. Da vi stod og saa ned i et tiljordet,
stort Springvand, kom Manden, som havde Nøglerne til
Hovedbygningen, en forfalden, større Villa med Altaner og store
Spejlglasruder imod Udsigten over Havet. Det var en høj, stærkt
bygget Mand med Kravetøj og Slips, Jakke og Benklæder af
moderne Snit, men flossede, slidte og paa sine Steder ganske
lasede; Cigaretten vippede i Munden. Han viste om i alle de
tomme Lokaler, hvor pragtfulde Udsigter grinede os i Møde fra
nøgne Spejlglasruder. En Del spinkle, forgyldte Møbler stod der
endnu — halvsmudsige og med falmet Betræk; ingen havde
fundet det Umagen værd at søge at beskytte dem; paa en
Chaise-longue laa Kalksmuld faldet ned fra Loftet. Et stort, grønt Bord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
