Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Ivar Berendsen: Den politiske Lagforskydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309 Den politiske Lagforskydning.
I.
En Del af „Tilskuerens" Læsere vil fra Tidsskriftet 1894
mindes en mangesidig og sindrig Udlæggelse af Lassalles morsomme
Sætninger om skreven og levende Forfatning. Lassalle paaviser, at
om alle et Lands Love brændte op paa én Gang. vilde Landet dog
ikke være lov- eller forfatningsløst; thi enhver Magtfaktor i
Samfundet, lige fra Hoffet til de med Leer bevæbnede Husmænd, er
et Stykke Forfatning. Lasalles Sætning er træffende, men ret
beset er den ikke selv nogen Grundsætning, kun en Anvendelse —
og en prægnant Anvendelse — af en Grundsætning, nemlig den,
at et Folks indre politiske Historie er Historien om de
sociale Lagforskydninger i Folket;’staar Lagforskydningen
stille, er Folket i Stilstandens Periode politisk historieløst; tager
den Fart, bliver Historien rig og pulserende; gaar Lagforskydningen
fra oven og nedefter, saa de store trykker de smaa til en Masse,
uden Rettigheder og muligst uden Individualitet, faar Folket
Privilegiernes og Ulighedens Politik; individualiseres Massen og trykker
fra neden og opad, faar Politiken det saakaldte demokratiske Præg,
Borger-Lighedens; eksploderer det fra en af Siderne, har vi
Revolutionen. Det vil for det første ses, at Lassalles Sætning: den
sociale Magtfordeling er den politiske Forfatning, kun er som den
ene Anvendelse af denne Grundsætning. Den anden og her
vigtigere Anvendelse af samme Grundsætning er det at sige, at ingen
Politik, end ikke den tilsyneladende mest udprægede personlige
Eventyrpolitik — Katilinas, Napoleons, Konstantin den stores —
faar Magt eller sejrer uden at have en social Bevægelse paa en
Gang til Stødpude og til Motor: Katilina støtter sig til
Modstanden mod Kapitalismen i det overanstrengte Rom-Italien,
Napoleon til Hærens Prædominans i det civilt usselt regerede
Frankrig, Konstantin til en religiøs Folkebevægelse, støt og statskyndig
ledet i en Opløsningsperiode. Falder Eventyreren atter, er det
ikke blot ham, som falder, men andre sociale Faktorer, som er
stærkere — det borgerlige Kapitalsamfund, det reaktionære
Bourgeoisi. Som i en Lilleverden for sig ser vi Udviklingsgangen i
den franske Revolution af 1789—1800; dér foregaar i et Tiaar
Lagforskydninger, som ellers tager Aarhundreder; Lag for Lag
faar Magten og fortrænges: „de oplyste" — de priviligerede og
de upriviligeredes Top finder hinanden —, den besiddende
Middelstand, Proletariatet, paany Bourgeoisiet, indtil Hæren bringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
