Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Ivar Berendsen: Den politiske Lagforskydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Den politiske Lagforskydning.
hans Løb er endt" og han „skuer Resultatet af sin Leven" med
Undren se sin Ungdoms Basis indkneben, og er han ikke
Resignationens Mand, saa den „faste Pyramide" er ham Livsbygning
nok —, ja saa har han intet andet Middel til at holde sit Blod
rullende end at vende Interessen udad, suge Safterne til sig og
dermed afvende den truende Tørhed, den lurende Kølighed, den
tomme Verdensfjernhed. Men Selvfornyelsens Motiv fører videre;
den fører til at se nedefter, mod det „nærmest følgende" Lag.
Ingen Fornyelse i Verden kan føles ved at støtte det bestaaende.
Det er Ufrugtbarhedens Ufrugtbarhed; til at støtte, lappe, udbedre
det bestaaende hører just Tørheden, Rutinen, Roen. Det er en
hæderlig Gerning, en gavnlig Gerning, men en Gerning for den,
som er færdig med Livet. Eller for den, som sikkert og uden
Opofrelse vil opnaa af det bestaaende, hvad Magten kan give:
Stilling, Udkomme, de gode Mænds Agtelse. Ufrugtbarhedens
Ufrugtbarhed. Større personligt Udbytte giver det allerede at
befæste det just tilkæmpede; der er Glæde i det Arbejde, men det
er Erindringens Glæde, de overstandne Besværligheders Glæde;
Selvfornyelse er der ikke deri. Arbejdet for Befæstelsen af det
tilkæmpede tør overlades til dem, det med Rette tilkommer — dem,
der har tilkæmpet sig det.
For os unge gives Selvfornyelsen kun i Kampen, og kun i
Kampen for at hæve, ligger atter den Idealitet, som giver Kampen
Værdi. Kampen for at trykke ned giver de Instinkter i Mennesket
Tøjlen, hvilke den fremskridende Kultur først og sidst betragter det
som sin Stolthed at kue og trænge tilbage; Kampen for at hæve —
og i social Forstand vil det sige hæve det næste Lag — skaffer
Rum for den skønneste af alle Følelser, maaske den eneste
eminent skønne: Retfærdighedsfølelsen.
Den Generation, hvis Alder nu er i Trediverne til hen imod
de fyrre, har fra den tidligste Ungdom faaet Hjerner og Hjerter
fyldte med Politik, — almindelige politiske Talemaader til en
Begyndelse, famlende Forsøg paa at klare selvstændige Meninger siden;
efterhaanden indvunden Klarhed. Og mange, som i de almindelige
Talemaaders Tid, stod hinanden nær, er nu hinanden paa saa
lang Afstand, at den ene ikke forstaar det, den anden siger.
Men ét er fælles for disse Mennesker: Følelsen af at have
gaaet tunge Tider igennem, Tider, som skabte Bitterhed og varig
Bitterhed. Nu og da kan et desperat Ord komme fra disse Folks
Læber, saa Menneskene forbavset spørger: „Hvad gaar der dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
