Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Besthorn: Crispi og Menelik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Crispi og Menelik.
331
„Sig til Hds. Majestæt, at, hvis Signora Crispi ikke faar
Oprejsning inden Aften, bliver Republiken proklameret inden 48 Timer!"
Lina Crispi fik Oprejsning, og Republiken btev ikke proklameret i
Italien. Men Crispis Udtalelse er overmaade betegnende for Manden
— ogsaa for hans Principløshed. Da han indsaa, at det var
fordelagtigst for ham at blive Monarkist, fandt han Slagordet:
„Republiken vilde adskille os, Monarkiet forener os!" Men han havde
langt hellere proklameret Republiken med sig selv som Præsident.
Mazzini havde gennemskuet ham. „Uretfærdig og utaknemlig,
som De er," skrev den gamle Idealist, der vedblev at
konspirere til sin Død, til sin gamle Elev, „har De glemt, at de
bedste blandt de døde og de levende, hvis Ven og
medsammensvorne De har været, var og er Republikanere. Jeg forbauses
ikke over Deres Viljekraft; men jeg beklager Dem. Jeg kender
alt for godt Deres Fortid til blot et eneste Øjeblik at tro paa, at
De er en tro Monarkist. De er en Opportunist. De ser nu, at
Monarkiet er stærkt, og at vi er svage, og De yder Magten Deres
Hyldest. Hvis De imorgen ser, at vi er stærke, vil De paany
være med os."
Karakteristiken er træffende. Crispi vilde, hvad det skulde
være, for at komme til Magten og hævde den; han vilde mere,
end han kunde. Han naaede sit Maal, og han har hævdet Magten
under Forhold, hvor andre vilde have søgt at skjule sig for
Verdens Blik; men som Statsmand og historisk Person har han lidt
Skibbrud. Crispi havde nogle Forudsætninger for at løse den
Opgave, som „Ræven fra Stradella", Depretis og Cavours andre
Arvtagere havde ladet ligge. Man kunde tro, at Crispi var
Mand for, uden Hensyn, at knuse alle Særinteresser, skabe et
enigt Italien og helbrede den Kræftskade, der først og fremmest
hindrer Italiens finansielle Genoprejsning: den alt for indviklede
og alt for kostbare Administration. Da han under Oprøret paa
Sicilien og i Massa Carara overtog Diktaturet, maatte selv de, der
nøje havde studeret dette Statsmandsfænomen, følge hans Færd
med Opmærksomhed. Men her gav Crispi et afgørende Bevis for,
at han savnede de sande Statsmandsævner; han lod Opgaven
henstaa uløst og vendte tilbage til den gamle smaalige
Partipolitik. Man kaldte ham Diktator; han var og blev kun en brutal
Magthaver.
Det er et for Italiens Forhold højst karakteristisk Fænomen,
at denne anløbne Person, denne brutale politiske Kraftkunstner
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
