Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - R. Besthorn: Crispi og Menelik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337 Crispi og Menelik.
i Brugen af disse Vaaben. I al Stilhed samlede Kongen en Hær
paa !mindst 100,000 Mand og store Forraad, og medens han
glædede Italienerne med falske Efterretninger om, at han maatte
kæmpe med farlige Oprør, beredte han sig til et stort Felttog.
Der kan efter de nu foreliggende Oplysninger næppe være
nogen Tvivl om, at baade General Baratieri og Regeringen i Rom
har været vidende om Kejser Meneliks Rustninger, men de synes
at have trøstet sig med, at den italienske Hær med sine gode
Vaaben let vilde faa Bugt med de abessinske „Horder". Sikkert
er det, at Kejser Menelik har forstaaet at skuffe sine Modstanderer
og at han har ført sin Hær lige op til Tigres Sydgrænse, uden
at Baratieri anede noget om hans Bevægelser. Allerede denne
hemmelige Marsch var en højst respektabel militær Præstation, og
den abessinske Hær har ved Amba Alagi og Adua bevist, at den
er kampdygtig ogsaa mod en europæisk Hær.
Det var vel en Selvfølge, at man efter Slaget ved Adua
stemplede General Baratieri som en ussel Hærfører. Det er altid
overmaade vanskeligt at fælde en retfærdig Dom over en Generalr
der har lidt et Nederlag — havde Hannibal debuteret ved Zama
og Napoleon ved Waterloo, vilde de næppe være blevne
„Tilintetgørelses-Strategiens" største Mestere. Det ser ganske vist ud, som
om Baratieri ikke har været sin Opgave voksen, og han synes
ved Adua at have været næsten sindssyg af Ærgrelse og maaske
ogsaa af Overanstrengelse. Men han havde i det mindste
tidligere udfoldet betydelig Dygtighed. Sikkert er det derimod, at
Crispi i det abessinske Spørgsmaal har vist sig fra sin sletteste
Side som politisk Hasardspiller. Han havde ganske vist arvet
Erythræa fra sine Forgængere. Men det er Crispi, der ved sine
uberettigede Fordringer om, at hele Abessinien skulde staa under
Italiens Protektorat, og ved Anneksionen af Tigré har tvunget
Kejseren af ’Æthiopien til en Forsvarskrig, der har voldt
Italienerne beskæmmende Nederlag og bragt Italien i en meget mislig
Stilling.
Crispi fortjente den Skæbne, der ramte ham, da den
offentlige Mening efter Slaget ved Adua vendte sig mod ham, gjorde
ham ansvarlig for Nederlaget og tvang ham til at opgive Magten,
som den 77aarige ærgerrige Olding søgte at hævde med
Fortvivlelsens Kraft og Energi. Da Crispi sidste Gang blev
Ministerpræsident, bragte et italiensk Vittighedsblad en Tegning, der
fremstillede Crispi, som stolt og bydende tilraabte Historiens Muse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>