Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Karl Madsen: Kunst. Udstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst.
351
Ancher har altid hørt til de meget ujævne og temmelig
uberegnelige. Efter at hans Virksomhed i de seneste Aar
unægtelig har nedstemt Forventningerne til hans Kunst, kommer hans
store Billede af „Den druknede" som en glædelig Overraskelse;
han har atter samlet sin Kraft, atter for Alvor lagt sig i Selen og
atter faaet en retmæssig Succes at føre til Bogs. Det aldeles
glimrende Æmne er udmærket fortalt; — naar en Maler fremførte
Sybergs gamle Billede med den døde Mand i Sengen som Eksempel
paa en mere virkningsfuldt gribende Komposition af et lignende
Motiv, er det dog ikke ganske uden Grund. — Billedets smukkeste
Figur er Konens følelsesfulde Skikkelse, udmærket i Karakteren er
ogsaa den unge Pige og Fiskeren længst borte fra Vinduet; de to
Figurer nærmest Forgrunden er mindre morsomme. Det er en
udmærket Ancher; mange regner det for hans bedste Værk. Mig
er det dog meget mindre kært end flere af hans gamle Billeder,
der slet ikke hehandler Fiskernes Liv, Billeder som den unge Pige
i Sengen eller Portrætet af hans Hustru. —
I en af Flinchs gamle Almanaker findes et godt Træsnit
efter en smuk Randtegning af Lundbye til et Nytaarsdigt af
J. L. Heiberg. Da jeg skulde skrive en Bog om Lundbye til en
Samling Monografier over ældre danske Malere, faldt det mig et
Øjeblik ind at benytte det foran i Bogen, bevare Heibergs Navn
og over det indsætte som Motto de Strofer:
„De samle sig, lig underfulde Drømme,
de rige Minder fra en svunden Vaar,
lig gyldne Skyer, der paa Himlen svømme,
skønt Solen under Horisonten staar."
Men jeg gjorde det ikke; Udtrykket var for stærkt. Solen er ikke
gaaet ned, saa længe Kunstnere som Krøyer, Joachim Skovgaard
og en halv Snes Stykker til virker i deres fulde Kraft. Har de
mange redelige Viljer Kræfter til at tilbageføre en lysere Tid for
Kunsten, eller glider vi stedse dybere ind i Mørket? Paa dette
store Spørgsmaal formaar Udstillingerne i Aar ikke at give noget
afgørende Svar. —
Kunstforeningen sluttede sine Vinterudstillinger med en
retrospektiv Udstilling af Otto Haslunds Arbejder. Han hører ikke
til vor Kunsts største Personligheder, men til dens mest udprægede
Personligheder, med sin ejendommeligt danske, bløde Natur altid
vindende elskværdig og undertiden malende Arbejder af meget høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>