Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Henri Nathansen: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Taage.
357
— Jeg tror saamænd aldrig, jeg har været derinde —
svarede Lange. Der har i Almindelighed været lukket, naar jeg
er kommen fra–. Han gjorde en let Bevægelse med.Hovedet
hen mod Gadedøren og lod den højre Haands Tommelfinger glide
hen over Moustachen, som om han vilde viske det Smil bort, der
krummede Overlæben ganske svagt.
Klein tog et langt Drag af sin Cigar, slog Frakkekraven
op og sagde, idet han fulgte Lange, der langsomt gik videre:
— Kender De noget nøjere til Fru Holm?
— Kende og kende er to Ting — svarede Lange. Og
noget nøjere er igen en tredje. Jeg er kommen en Del hos hende.
— Og kommer der stadig en Del — fortsatte Klein.
— Ja — sagde Lange med et Skuldertræk. Velsagtens af
samme Grund som De selv.
— De mener? — spurgte Klein lidt nervøst.
— Gamle Guder — smilede Lange.
— Gamle Guder — jeg forstaar ikke rigtigt — Kleins Tone
lød en Kende fornærmet.
— Har hun ikke over Dem de gamle Guders Magt —
sagde Lange stadig smilende. Jeg mener den Magt, som de
Guder har, man nu engang har vænnet sig til. Derpaa
fortsatte han, idet Smilet langsomt veg for et Udtryk af træt
Ligegyldighed: Man er bleven for gammel til at flytte hver Flyttedag.
Begynder at faa Tilbøjelighed for de Steder, man kender — dem
man i Mørke kan finde sig frem i. Og hun har den heldige
Egenskab at være saa temmelig usammensat — hun bereder en
ingen hverken behagelige eller ubehagelige Overraskelser. Hun er
ikke nervøs, er lidt moderlig anlagt — har kort sagt ingen skarpe
Kanter. Og saa er hun ude over Barnealderen, hvilket for en
Kvinde vil sige paa den anden Side af de 30. For øvrigt
anede jeg ikke, at De kendte hende. — Har De kendt hende
længe?
— Aa ja, forholdsvis længe — svarede Klein.
— Altsaa, længe — eller maaske rettere: for længe —
fortsatte Lange. Slige Bekendtskaber i vor Alder rummer altid en
Fare. Man slaar let Rod og bliver hængende — i Grunden ikke
saa meget af Lyst til at blive som af Ulyst til at gøre nogen
Forandring. Og imidlertid lader man Tiden løbe, som maaske
endnu kunde bringe ny Guder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
