Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Henri Nathansen: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
I Taage. 362
— Af det personlige Kendskab til mig, som De endnu
ikke besidder.
Klein forstod, at Lange ikke vilde ud af den Cirkel, hvori
hans Tale bevægede sig. Han henkastede derfor i en
ligegyldig Tone:
— Og for det andet? —
— For det andet — gentog Lange. Naar jeg tror, at min
Mening kan være andre til Gavn — vel at mærke, naar det ikke
kan skade mig selv at sige den.
Han standsede i det samme udenfor et Sted paa
Købmagergade, kastede et Blik op ad Huset og sagde:
— Ja — her bor jeg. Har De Lyst til at kigge op med?
— Nej, Tak — sagde Klein — det er vist paa Tide at
komme hjem.
— Hjem — Lange saa paa sit Ur. Aa hvad — Klokken
er jo ikke saa mange. Eller tror Do — vedblev han med et
Smil — at De var kommen saa tidlig hjem, hvis Fru Holm havde
været hjemme — og De var kommen før mig?
Han aabnede Gadedøren og fortsatte: Gaa De blot med.
Vi har begge lidt Skibbrud i Aften og trænger til et lille Glas at
styrke os paa efter Vandgangen.
Han skød lempelig Klein indenfor. Tændte saa et lille Lys,
hån havde i et Etui i Frakkelommen, og gik op.
Paa første Sal standsede han, lukkede Døren op til en stor,
tom Entré, hvor en lille Lampe brændte ganske svagt, og sagde,
idet han med en Haandbevægelse bød Klein træde indenfor:
De kender Duften — ikke sandt? En sælsom Duft af
Tomhed, som slaar en i Møde i enhver Pebersvendebolig.
Efter en lille Pause vedblev han:
Man kan lugte, at her intet Hjem er. Her dufter ikke af
Mennesker og Hygge og lun Kakkelovnsluft. Naar jeg en sen
Aftenstund kommer her ind og ser denne tomme Entré, mindes
jeg altid uvilkaarlig Forstuen i mine Forældres Hjem. Og naar
jeg lukker Øjnene og tænker mig tilbage i Tiden, kan jeg ligefrem
sanse Duften derhjemme. En Duft af Blomster og Frugt. Selve
Forstuen var udstyret ganske som et Værelse med Gardiner,
Spejle, Stole og i Vinduerne Nelliker og Reseda. Man følte, saa
saare man kom indenfor Døren, at man var hjemme. Ja — selv
Menneskene havde denne sælsomme Hjemmeduft om sig. Moder
duftede altid af Blomster. Og et af hendes gamle Lommetør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
