Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Henri Nathansen: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Taage.
369
— De? afbrød Lange ham med en skarp Klang i Tonen.
Men umiddelbart efter fortsatte han, mildnende Klangen, som om
han var angst for at have forløbet sig: — De? — — Ja, enten
De eller en anden. Det vil afhænge af, hvem der hurtigst tager
Beslutningen. For — mellem os sagt — tror De ikke ganske
sikkert, at hun slog til?
— Jo — svarede Klein.
— De har maaske forhørt Dem? spurgte Lange.
— De mener? — sagde Klein forsigtigt.
— Jeg mener — smilede Lange nervøst — at der jo
ganske naturligt under Deres lange Bekendtskab med hende maa
være falden Ytringer, som kan lade formode–
— Ja — svarede Klein, da Lange ikke fuldendte Sætningen
— efter hvad jeg har kunnet forstaa, er hun ikke utilbøjelig;
skønt hun jo med den Formue, hun har, kan føre en behagelig
og uafhængig Tilværelse.
— Formue — sagde Lange tilsyneladende ligegyldigt. Det
kan vel næppe være store Sager.–
— Naa-aa. Klein kneb det ene Øje til og sagde med en
fiffig Mine: Mere end de fleste aner.
— Tja — henkastede Lange — det ved jo De som hendes
Sagfører selvfølgelig bedre.
— Selvfølgelig — gentog Klein.
Lange kunde mærke, at Klein paa den ene Side var glad
over at sidde inde med en Hemmelighed og paa den anden Side
vilde være endnu gladere, hvis han paa en passende Maade kunde
blive af med den i al Fortrolighed. Han forsøgte derfor efter en
lille Pause ganske uskyldigt:
— Jeg vil anslaa hende til saadan en 50—60 Tusind.
— Og lidt til — smilede Klein. Men det bliver naturligvis
imellem os.
— Vær De ganske rolig. Det skal ikke komme videre —
sagde Lange roligt og bestemt.–
Klein studsede. Han syntes, Langes Tonefald pludselig var
blevet et ganske andet. Tænkte mon ogsaa han paa — —?
Hvor vilde han hen med alle sine Spørgsmaal. Betænkeligheder
og Anbefalinger? Skulde der virkelig ligge noget bagved, eller
var alt, hvad han havde sagt, ganske upersonligt og ham
uvedkommende? Hvad havde han i Grunden sagt andet end løse
Indfald og henkastede Bemærkninger? Tja — nu f. Eks. dét og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
