Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agrarbevægelsen i Frankrig.
383
indbyrdes Kamp om Udbyttets Fordeling, og i en langsommelig
Søgen efter den Konsument, der skulde fortære Producentens
Produkt. Det blev et Fremskridt, der tillod uendelig faa at naa
til en Rigdom, som ingen havde drømt om, men lod den store
Mængde tilbage i en Fattigdom, som heller ingen havde drømt
om. Fremskridtet var der, men det var et vildt Fremskridt, hvis
velgørende Virkninger lammedes ved Samfundets Desorganisation.
Allerede inden Aarhundredets Midte havde der hævet sig
Røster, som lydelig krævede en ny Organisation af det produktive
Arbejde, og en ny Filosofi — den Gomteske Positivisme — gav
disse Røster Autoritet. Enighed herskede der ingenlunde om den
ny Organisations Beskaffenhed. Man gik fra den vildeste Reaktion
til den vildeste Fremskridtsspekulation. Nogle vilde vende tilbage
til den gamle Ordning, til Lavstvang og Jordfællesskab. Andre
— Socialisterne — udkastede paa Papiret en splinterny
Samfundsorganisation, hvorefter al produktiv Virksomhed skulde ledes og
kontroleres direkte af Staten. Selve den socialistiske Ide — at
raade Bod paa Samfundsorganisationens Mangler ved Statsmagtens
direkte, tvingende Indgriben — blev accepteret af talrige
Videnskabsmænd og Statsmænd, og under Navn af Statssocialisme ført
ud i Praksis under Bismarcks Ægide.
Medens Teorierne saaledes formedes og diskuteredes i
Studerekamrene og de lovgivende Forsamlinger, voksede en ny
Organisationsform af sig selv op af det levende Liv. — Det var den fri
Association.
Den var opstaaet indenfor Arbejderklassen som det naturlige
Forsvarsmiddel for den Stand, der som den svageste led haardest
ved Samfundets Desorganisation og den deraf følgende store indbyrdes
Kamp for det daglige Brød. Arbejderstanden forsvarede sig ved
at organisere sig.
Associationen bragte Kampen indenfor Standen selv til Ophør.
Associationen bredte sig; Associationsaanden voksede, og langsomt
og stille formede Tanken sig om, at den fri Association var
Samfundets ny Organisationsform, der skulde forvandle Konkurrenternes
indbyrdes Kamp til frugtbart Samarbejde og nærme Producent og
Konsument til hinanden. — Mod Lavssystemet, Socialismens og
Statssocialismens Ide om at reorganisere Samfundet ved Magtbud
fra oven sættes her Ideen om at løse Problemet ved en naturlig
Udvikling af de Organisationselementer, Virkelighedens bydende
Krav selv havde skabt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
