Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Agrarbevægelsen i Frankrig. 386
Ståt, der altid har været de demokratiske Ideeis faste Borg — ikke
anerkendte Foreningsfriheden. De faktisk bestaaende Foreninger
eksisterede kun i Kraft af Regeringens Tolerance, anerkendtes
i hvert Fald ikke som civilretslige Personligheder, d. v. s. de kunde
hverken erhverve Rettigheder eller paatage sig Forpligtelser, kort
sagt de eksisterede slet ikke i civilretslig Henseende. En Kontrakt
forbandt derfor kun de Medlemmer, der havde underskrevet den,
ikke Foreningen som saadan.
I 1884 blev dette ændret. Loven af 1884 proklamerede
ingenlunde Foreningsfriheden som en almindelig Borgerret, den
indrømmede den kun som en særlig Begunstigelse til de professionelle
Foreninger, den havde til Opgave at forsvare deres økonomiske
Interesser. Loven var udelukkende givet for at opfylde
Arbejderpartiets Fordring om at give deres Fagforeninger retslig Anerkendelse,
og dens oprindelige Formulering omfattede ingenlunde de da
eksisterende svage og spredte Agrarsyndikater, som man slet ikke
havde tænkt paa. Først ved Slutningen af Lovforhandlingerne
gjorde en Taler i Senatet opmærksom paa deres Eksistens og
foreslog da i Lovens Opregning af de økonomiske Interesser, det
var de anerkendte Associationers Opgave at forsvare, at tilføje
Ordet „agricoles". Det skete. Hermed havde Frankrigs
Agrar-syndikater stille og ubemærket faaet retslig Ankendelse og civilretslig
Personlighed.
Loven af 1884 var given for Fagforeningerne, men det blev
i langt højere Grad Agrarsyndikaterne, der kom til at høste Fordel
af den. De kunde nu stille sig videre Opgaver og operere i Ly
af Lovens Værn. Overalt i Frankrig voksede de frem, det var,
som om et bydende Krav, der længe havde ulmet, endelig havde
faaet Luft. Faa Aars Udvikling var nok til, at de langt havde
overfløjet Fagforeningerne i Medlemsantal. Ved Valgene i 1889
træder Agrarsyndikaterne for første Gang op med et selvstændigt
Program, som enhver Valgkandidat opfordres til at underskrive
som Betingelse for at opnaa Medlemmernes Stemme. Resultatet
var, at en overvældende Majoritet i det ny Deputeretkammer skriftlig
havde bundet sig til at støtte hint Program. Dettes første Punkt
var Landbrugstolden, og i Alliance med de Industridrivende, der
ogsaa krævede Told paa deres Produkter, men ikke havde kunnet
sætte den igennem ved egen Hjælp, gennemførtes den ny Toldlov
af 1892, en Begivenhed af første Rang, der betegner Frankrigs
Tilslutning til den protektionistiske Reaktion, som Bismarck in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
