- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
393

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frantz Pio: Agrarbevægelsen i Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Agrarbevægelsen i Frankrig.

393

Agrarsyndikaternes næste Skridt er at løsrive sig fra denne sin
Afhængighed af den „store Forbruger", at tage Skridtet fuldt ud
og sætte sig i direkte Forbindelse med den „lille Forbruger", det
enkelte konsumerende Individ, som under den nuværende Tingenes
Tilstand — hvis han da ikke er Medlem af en Forbrugsforening —
er henvist til at søge sin Forsyning gennem Detailhandelen.

Som allerede omtalt realiseres den direkte Forbindelse
mellem Landbrugets Producent og Konsumenten i Byen fuldt ud, naar
Agrarsyndikatet fungerer som Leverandør til Byens Forbrugsforening,
Vil Landbruget sikre sig den direkte Forbindelse med Byens
Konsumenter, hvor en saadan Forbrugsforening ikke eksisterer, kan det
kun ske ved at oprette Detailudsalg, som direkte tilbyder den lille
Forbruger* Landmandens Produkter.

Ved sin faste Organisation i Agrarsyndikatet har det franske
Landbrug Maskineriet færdig til Løsningen af denne den direkte
Forbindelses vanskeligste Opgave; hidtil foreligger der dog — saa
vidt mig bekendt — kun partielle Forsøg og særlig i Retning af
Kødforsyning.

Dette Forsøg har haft decideret Held med sig. I Lyon
blev der i 1889 oprettet det første „boucherie coopérative". Kvæget
leveredes direkte fra Foreningens Medlemmer, slagtedes og solgtes
fra 4 i Byens forskellige Dele etablerede Slagterier og Udsalgssteder.
Resultatet blev, at Landmændene i Form af sparede Omkostninger
vandt 30 Frc. pr. Kvæghoved, og at Konsumenterne flk Kødet
20 Centimer billigere pr. Pund. Efter dette heldige første Forsøg,
er der i Løbet af de følgende Aar næsten overalt i de franske
Byer, trods Detailhandlernes fortvivlede Modstand, blevet oprettet
„boucheries coopératives".

III. Kooperativ Produktion. — Foruden at være
Redskab for kooperativt Indkøb og Salg har Agrarsyndikaterne
ogsaa gjort sig til Basis for en vis kooperativ Produktion. Ingen
tænker selvfølgelig paa at samle et helt Distrikts Landbrug til én
stor, kooperativ Bedrift; thi den store Bedrifts Overlegenhed over
den lille holder for Agerbrugets Vedkommende ikke Stik paa alle
Produktionsprocessens Stadier. Den mest økonomiske Produktion
naaes ved en Kombination af individuel og kooperativ Virksomhed.
Som naturligt er, gør den kooperative Virksomheds Overlegenhed
sig navnlig gældende, naar Landmanden ikke nøjes med den blotte
Produktion af naturlige Raastoffer, men selv undergiver dem den

Tilskueren. 1886. 26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free