Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Will. Behrend: Musikbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musikbetragtiiinger.
419
af en Del viderværdigt var der dog i „Cleopatra" et vist Drag af
Lidenskab, en vis Stræben efter at give det hele et storstilet Præg
— der var arbejdet efter Forbilleder, det lod sig ikke nægte, og
det ikke engang efter de allerbedste Forbilleder, men der var
arbejdet med en ikke ringe Kraft og Energi, der nok kunde opfattes
som Løfter om en bedre Fremtid. — I „Aucassin og Nicolete" har
Hr. Enn a desværre atter skrevet en ægte „Publikummer".
Operaens Scenevirkning er beregnet paa de talrige sødladne, ret banale,
men meget iørefaldende Melodier. Disse Melodier kan have et flot
dramatisk Sving, en vis scenisk Effekt, deraf deres Indvirkning paa
den mere umiddelbare Tilhører; men ægte dramatisk Nerve, dybere
følt Lyrik, finere psykologisk Karakteristik findes ikke i dem saa
lidt som smagfuld og fornuftig Behandling af den i og for sig smukke
Tekst. Rent musikalsk set er disse Melodier ogsaa nogle
mærkelige Misfostre; de vil absolut tage sig ud, puster sig svært op, men
Indmaden, Kernen, selv den logiske Opbygning mangler ganske.
I „Aucassin og Nicolete" hersker næsten helt igennem
Façon og Fraser — maaske med Undtagelse af de første Scener
af sidste Akt. Orkestrationen til „Aucassin og Nicolete" synes at
vise, at Hr. Enna her har villet skrive en „finere" Opera end hans
hidtidige. Man maa anerkende den instrumentatoriske Dygtighed;
men Musikens Finhed er ikke let at opdage, selv om
Orkesterpartiet er nok saa tilbageholdt — paa sine Steder. Finheden i
dette Partitur kunde enten bestaaet i den inderlige, ungdommelig
varme og sværmende Erotik, der beherskede det, eller i en sikker
og morsom Stilfuldhed, selv om Behandlingen saa i det hele var
bleven noget lettere. Hr. Ennas lidet interessante, sødlige
Teaterfigurer synes i Følelse og Udtryk lige lidt „fine".
Som sagt, Sæsonen er gleden hen uden et eneste stort og
betydningsfuldt Indtryk. Af Enkeltheder mindes man med Glæde
Frk. Don s i „Drot og Mark" navnlig for Spillets Skyld og Frk.
Boserup i „Bajadserne" baade for Spillets og Sangens Skyld. Frk.
Boserup er i det hele vel nok den Sangerinde, man i Øjeblikket hører
med mest Interesse, og som snarest lover at blive til noget dygtigt
og værdifuldt. Hun har en meget smuk, fyldig og indholdsrig
Stemme, og det synes, som om det for hende er Alvor med
Kunsten. Der er en vis Hengivelse og Inderlighed, i hvad hun
yder, som ikke er almindelig paa vor Operascene, og som maa
paaskønnes saa meget mere, som man egentlig ikke kan sige, at
Teatret lægger alt for meget Beslag paa hendes gode Evner og gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
