Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Will. Behrend: Musikbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Musikbetragtiiinger.
425
„Hvad for noget aldrig ..." — „Jo en Gang imellem, naar en
Prøve er forbi Kl. 3, saa har vi fri, til vi skal være i Koncertsalen
Kl. 7!" — Naturligvis en lystig Overdrivelse! — men i
Virkeligheden er dette Orkester i Ilden hele Vinteren Aften efter Aften,
saa til en Kirkekoncert, saa i en Musikforening, mest vel til
Solistkoncerter, hvor de for Gud ved hvilken Gang maa akkompagnere
til Beethovens Es-dur eller Mendelssohns Violinkoncert. Og
dog, naar der om Onsdagen findes et nyt Nummer paa
Programmet, eller endnu mere, naar N iki sch staar i Spidsen for dem —
ikke Spor af Sløvhed at mærke, en Hengivelse, en Kraft og Energi
i Udførelsen, som spillede de for deres Fornøjelse og ikke havde
andet at bestille.
Dette er simpelthen beundrigsværdigt! Og her kan vore
Orkestre virkelig lære noget af „Filharmonikerne".
Hvad vi ellers har kunnet lære af dette Orkester, er mangt
og meget. Dets Spil har rammet en Pæl gennem megen musikalsk
Overtro her hjemme, saasom at Hornene nødvendigvis skal slaa
over, at Kontrabasser ingen Tone har, at Blikblæseinstrumenter skal
klinge raat og skraldende, at én Harpe ikke kan slaa til i et
Orkester osv. osv. Mest har det dog lært os, at Musik er en
fri rytmisk Bevægelse og ikke vinder ved at præsenteres i stiv,
taktfast Spændetrøje. Meget frit spilledes saaledes — efter vore
Begreber — Beethovens c-moll Symfoni, (— i det hele taget en
Mønsterpræstation —). Men hvor virkede den ikke netop derved;
den blev genskabt for os og det ganske i Beethovens Aand!
Endelig har vi lært, at det, selv hvor Talen er om et saa
ypperligt Orkester, ikke er ganske ligegyldigt, hvem der staar i
Spidsen for det. „Filharmonikerne« siger selv med en vis Stolthed,
at de altid spiller lige godt, men det er en Selvskuffelse. Der var
ganske anden Spænstighed, Begejstring og Aand i Spillet, da
Dr. Karl Muck førte Taktstokken, end naar f. Eks. Mannstaedt
havde den i Hænde. Dr. Mucks spinkle, interessante Skikkelse
syntes at inspirere alle Orkestrets Medlemmer; gennem smaa, knap
mærkbare Bevægelser og Tegn syntes han at meddele dem sin
skarpe Intelligens, sit glødende Temperament. Ypperligere
Præstationer, end de af Dr. Muck ledede, navnlig „Meistersinger Vorspiel",
„Tannhaüser-Ouverturen", „Beethovens c-moll" og
„Tschai-kowskys patetiske Symfoni1) er ingensinde hørt i København.
*) Æren af Indstuderingen af denne Symfoni har dog Prof. Mannstaedt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
