- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
447

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Will. Bloch: Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

447 Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst.



Digterens. De har Elementer tilfælles; men den Rest. der maa
lades ufortolket tilbage i Digterens Indre, er ikke indentisk med det
Pius, Skuespilleren sætter til. Det er derfor urigtigt, eller i alt
Fald unøjagtigt, naar Goquelin — efter Hr. Larsens Citat —
paastaar, at en dygtig Skuespiller efter Behag kan udtrykke Følelser,
som han aldrig har haft, og som han aldrig vil faa, fordi de strider
mod hans Natur. Thi om ogsaa Følelsen, idet den forbindes med
de givne Elementer, løsrives fra sin tidligere Sammenhæng og
fremtræder sammenknyttet med andre Forestillinger og i andre
Dimensioner, bliver den derfor ligefuldt personlig Ejendom, ikke
blot fordi dens Kerne allerede forud har hvilet i Bevidstheden, men
ogsaa fordi den Fantasi, der tildanner den efter den kunstneriske
Totalitets Behov, baade i Henseende til Styrke og Farve bærer
Mærker af Kunstnerens Personlighed. Skal det Billede, Digteren
kun evner at tegne i Konturer, fyldes med personligt Liv, maa
altsaa Skuespilleren tage sit eget Livsindhold til Hjælp, hvilket
atter vil sige. at han — i alt Fald én Gang — i større eller
mindre Styrke og Fuldstændighed selv maa have tænkt Tankerne
og følt. Følelserne.

Men man forlanger af Skuespillerens Kunst ikke blot Resultatet
af et Liv, der er levet, men selve det levende, gærende Liv i sin
Vækst. Skal den fremstillede Person virke paa Tilskuerne ikke
som en Abstraktion, der kun lever et Skinliv i den indsnævrede
Kres af de i Skuespillet givne Forhold, men som et levende Væsen,
der bærer Mulighedernes Rigdom i sig og aabner Tilskuernes
Fantasi perspektivisk Udsigt baade frem og tilbage, saa maa de
Tanker og Følelser, han giver os tilkende, fremstilles for os i
deres Tilblivelse. Enhver Replik maa have sit eget Liv. Den
maa undfanges, fødes, leve og dø. Og som enhver levende
Organisme bærer indre og ydre Mærker af sin Oprindelse, saaledes
farves og karakteriseres hver en Tanke og Følelse af de Kræfter,
der er virksomme ved dens Tilblivelse. Særegne Anskuelser,
Tilbøjeligheder, Vaner, Drifter — udgør Bestanddele af det
Underlag, hvoraf Livsytringerne skyder op. Hvis Skuespilleren
ikke formaar at gøre sig til Herre over Jordbunden, bliver han
kun i Stand til at byde Tilskuerne afplukkede Blomster i Stedet
for groende Planter, gennemstrømmede af Livets Safter. Den
inderste Kerne i Skuespillerens Evne beror derfor paa, om han i
sig kan optage den fremstillede Karakters hele Væsen i sin dybeste
Grund. Forpligtelsen til at holde sig indenfor de givne Konturer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free