Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Will. Bloch: Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
Nogle Bemærkninger om Skuespilkunst.
over al denne Højtidelighed, er der mindre Fare for. at Publikum
skal tabe sin sunde Sans; men naar Begynderstadiet er forbi, naar
Herredømmet over de ydre Midler er erobret, saa at Minespil,
Organ ,og Legeme lystrer, saa er der intet til Hinder for. at
Publikum lader sig imponere af det imposante og tager det for
god Kunst, der i Livet vilde blive anset som Tegn paa
begyndende Sindsforvirring.
Livets Lidenskab, som det er Kunstnerens Opgave at
genieve i Fremstillingens Øjeblik, har Magt til at hede Hjernen, saa
at den, arbejdende under et forøget Tryk, i fabelagtig Hast skaber
den hele Hvirvel af Forestillinger, der er Sjælen i de ilende Ord.
Men den umiddelbare Følelseskunst, hvorom her er Tale, skaber
ikke paany de Ord, den benytter, men kun de Lyd og de Fagter,
den hæfter til ’dem. Enhver Teatergænger ved, hvor ofte Ordenes
rullende Strøm glider forbi hans Øren som brusende Lyd, der kun
maler Lidenskaben i Toner, ikke i Forestillinger. Det vilde ikke
forstyrre Indtrykket, om andre Ord blev satte i Stedet, naar blot
Valget og Sammensætningen tillod den Fart og den Klang, der
stemmer med den paagældende Lidenskabs Grundtone.
Vægtfordelingen mellem Ordene sker ikke efter logiske Regler, der har
Tankens plastiske Udformning til Maal, men efter den større eller
mindre Klangvirkning, de evner at frembringe. Denne lyriske
Deklamation hat derfor en udpræget Tendens til at forvandle
Talen til en Art af Sang og dvæler med Forkærlighed — selv om
det strider mod Meningen — ved de onomatopoietiske. Ord. der
efterligner Naturens Lyd, og ved saadanne, der indeholder et
musikalsk Element, der ligesom symboliserer Følelsessiden af deres
Indhold. Ord som: tordne, buldre, brage, hvisle eller: elske,
hade, kæmpe, rase — trænger sig ud af Sammenhængen og
bliver tilbage i Tilhørernes Bevidsthed i ensom og meningsløs
Majestæt. Midt i Ordenes brusende Strøm, der glider forbi
Tilhørernes Øren, hæver de sig frem, som smaa faste Øer, der giver
Følelsen et usikkert Fodfæste, medens rundt omkring Tankerne
hjælpeløst drukner.
Disse Skuespillere har ikke Uret, naar de paastaar, at de
føler de Sindsbevægelser, de giver Udtryk. Den Følelsesinderlighed,
hvormed de er fyldte, kan endog rent momentvis virke betagende.
Vildfarelsen ligger i Troen paa, at deres Kunst kan nøjes ined
disse subjektive Fornemmelser. De glemmer, at man kun kan
høste, som man har saaet. Naar de blot i ren Almindelighed elsker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
