Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Kaarsberg: Fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Landet.
459
„Saa. Sommeren etter, gaar alt Vandet a’
Ravnegaards-brønden. De pompede, aa pompede! Men de fik bare Skidt og
Mudder yd a’ Tyden paa Postetræet. Og, da de lukkede Brønden
op og sku’ etterfuske hinne’ Bond, se — saa sad der bare en stor
Eddertaase og rullede med Øjnene a’ dom!" ....
„Og det er Tegn paa Ulø-ø-kke," indskød Bissekræmmeren.
„Ja, ded er s’Gu’ li’egodt et skidt Varsel, — hvad man saa
elle’s troer paa," vedblev Kromanden. „Men, Jacobsen han svor
eli’el paa, at Brønden skulde graves mæjet, mæjet dybere, end
som hans Nabos! — Og saadan blev det: Et Aar gravede Hans
Hansen, det næste gravede Jacobsen, — et Aar ha’de
Ravne-gaardsmanden Vand, det andet ha’de Strandgaardsmanden. Men,
til sidst maatte de til at bore. Gud Fader beva’s, hvor de borede!
De maatte forskrive Folk oppe fra Kevenhavn. Og slipper fø’st
saadan none Ka’le yd paa Landet til vos, se saa linder d’itte,
før a’ di har boret ad hede Helvede til og tjent en fa’Iig Hoben
Penge. —
Ja, se saadan gik det til, at Strandgaardsmanden til
Sidstningen fik sat saa mange Penge paa det Brøndværk, at han blev
li’som ærgerlig. Alt, hvad han ku’ rave og skrave sammen, gik i
Brønden. Og saa, til sidst, var’ ’ed, at han, en Dav i
Decemberterminen, gik hen og hængte sig omme i Stakhaven."
„Siden den Dag var Jacobsen ikke Menneske mere," sagde
Bissekræmmeren.
„Næ-ih, du har s’Gu’ Ret, Jacob!" indrømmede vor Vært.
„Du har s’Gu’ rigtig mæjen Ret! — Jacobsen ha’de nu altstill’
æstemeret Hans Hansen. De ha’de baade gaaet op at læse sammen
og væ’t Soldater sammen. Og de ha’de li’egodt væ’t fa’Iig gode
Venner og Naboer, — lige til den Dav, da de begyndte at
grave og bore. Og nu, — barestens et godt halvt Aar etter, at
Hans Hansen han hængte sig, — nu gaar Jacobsen samme sør’elige
Vej, — akerat s’Gu’! Og han har dov ha’t Vand nok, siden Hans
han døde! — Ja, ded er da li’egodt forskrækkelig osse!"
„Ja, det er rædsomt, saa dyft at Satan han kan føre "et
Menneske, naar at det mangler den rette Tro," sukkede Jacob
Bissekræmmer og langede ud efter sin Hue, der hang paa et Søm
paa Væggen.
„Ja, ’Gu’ er ’ed fa’li’! For — de’ va’ s’Gu’ mæjet skikkelige
Folk saa’nne — hver for sej. — Barestens a’ de ha’de la’t være
med aa bore!"
Tilskueren. 1896. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
