Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Kaarsberg: Fra Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
Fra Landet.
Præste-Jens var det første Offer.. Saa døde Husmands-Jens. Saa
Skrædder-August, og Mikkel fra Sandbanken, og Hans, og Mette,
og Mettes Moster. Skolemesterens Frederik kom sig. Men hans
Søster døde. I Løbet af tre Uger havde Sygdommen grebet om
sig som en rivende Farsot. Klokkerne gik, og Graveren gravede,
og den gamle Præst maatte vende Ligtalernes store Bunke.–-
Nede i Aaen voksede Siv og Rør. Brudelys og Bukkeblad
var for længst afblomstrede. Engen var slaaet; — der var ikke
saa broget længere dernede. Men, hvad der var, havde vokset sig
sig saa højt og stort og tæt, at man knebent kunde se Aaløbet
for al den frodige Vækst.
Nede i Aaløbet, ret ud for Fladvandet, laa Lire-Las’es brune
Pudel. Den laa der endnu, forankret ved sin Kampesten, med
Gumpen just lige i Vandskorpen og Hovedet nedad. Skjult af
blomstrende „Grøde" og stærke, mørkegrønne Siv laa Kadaveret,
sikkert fortøjet i Kanten af Strømmen. Rørsangeren sang dernede
i de mørkegrønne Siv; Nattergalen klukkede i Busken, der hældede
sig ud over Vandet; og Pudel-Kadaveret stank fra det lune Vand.
I Skumringen efter de hede Sommerdage blev Pudel-Aadslet
især livligt. Det gyngede i Vandets Skvulp for Aftenvinden, og
Myriader af giftige, levende Væsner vrimlede frem af det laadne,
hullede Skind. De slåp Taget og drev i Tusindvis med Strømmen,
langsomt nedad, hen til Broen, hvor Folk fra Byen hentede Vand,
bort til den store Sten, hvor Konerne vaskede. I de lune Aftner
og Nætter steg Stanken fra det døde Dyr, næsten som noget
haandgribeligt op i den disede Luft. Ingen vidste, hvorfra den
kom. Ingen gad søge. Naar Folk kom roende, hastede de bare
for at slippe forbi det forpestede Sted.
Og mens Forsomrens Blomster afblomstrede og satte Frugt
blev Kadaveret i det lunkne, mørke Vand giftigere og giftigere.
Lirelas’es Arni blev mægtigere og mægtigere! Fra Pudlens Fødsel,
til den langsomt blev kvalt under Kampen i Vandet med en lovlig
let Sten, havde den været et mishandlet Udskud. Foragtet, sultet
og sparket havde den levet. Men — efterDøden blev den stor!
Pudlens Genfærd beherskede Egnen. Pudlens Genfærd løftede sig
i de lune Nætter op af det sorte, dovnende Aaløb. Det bredte
sig, med Flagermusens Hastværk, over de taagede Enge, gennem
de duftende Haver, over den hele By. — Kadaveret blev mægtigere
og mægtigere: det var Kadaveret, der beherskede Egnen, — Kadaveret
og Ligklokken. Kadaveret sendte dødbringende Kim i Munden paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
