Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Gustav Cassel: Om proportional Repræsentation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
Om proportional Repræsentation. 472
at C og L faar en halv Stemme hver, F og / hver 2Vi. Derefter
kommer L: af hans Stemmer tilfalder l’ ? C. 10 F. Endvidere
stryges K helt og holdent, og af J’s Stemmer overføres 71/» paa F
og 26 paa H.
Et Parti har givet alle sine Stemmer til I, men har ikke
været stærk nok til at drive hans Valg igennem. Da det ikke har
sluttet sig til noget andet Parti, er naturligvis dets 900 Stemmer
bortkastede. H har selv 1208 Stemmer og faar desuden 26, er
saaledes valgt med 1234 Stemmer. G’s 800 Stemmer overgaar alle
paa A. F bliver valgt med 1254 Stemmer, E med 1470. D med 1710.
C har nu 1171 Stemmer. Vi maa saaledes først behandle
B, som kun har 1160 Stemmer. Han bliver ikke valgt, men hans
Stemmer fordeles ens mellem A og C. Herved bliver G valgt med
1751 Stemmer og endelig A med 2940 Stemmer.
Valgte ere saaledes 6 Repræsentanter, nemlig A, C, D, E, F
og H. Metoden er altsaa den, at man for hvert nyt Skridt stryger
den Kandidat ud, som da har det mindste Stemmeantal og fordeler
hans Stemmer efter den givne Regel. Hermed fortsættes, indtil
det mindste Stemmeantal er 1200, hvorefter de øvrige er valgte
med de Stemmeantal, de under Processens Løb kan have faaet.
I de fleste Tilfælde ser man saa godt som øjeblikkelig, hvilke som
blive valgte.
Med Hensyn til simpel Teknik lader saaledes Metoden intet
tilbage at ønske. Der staar saa tilbage at diskutere de Principer,
der ligger til Grund for denne Repræsentationsform og de
Resultater, hvortil den fører.
Man sammenstiller ofte Begreberne „urepræsenterede" og
„ikke stemmeberettigede". Hvor falsk er ikke dette? Den
almindelige Stemmeret i og for sig er ikke Repræsentationsret for mere
end en Brøkdel af Befolkningen.
Der findes to Grunde for en stemmeberettiget til ikke at
deltage i et sædvanligt Valg til Rigsdagen: enten „min
Kandidat bliver valgt uden min Stemme", eller „han bliver i alle
Tilfælde ikke valgt*. Den første Grund er et Udtryk for det
Misforhold, at de Stemmer, en Kandidat faar ud over det nødvendige
Antal, er til ingen Nytte. Den anden er en Følge af det urimelige
i ikke at tage noget Hensyn til Minoritetsstemmer. Det er begge
disse Omstændigheder, som gør Antallet af dem, der virkelig vinder
noget ved at deltage i Valget, til en Brøkdel af det Antal, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
