Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Karl Madsen: Kunst. — Kunstmuseet. Rubens: Salomons Dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
Kunst.
vil vide, at Rubens gav det i Tilgift paa Altertavlen til St. Mikaels
Klosterkirke i Antwerpen (1624), fordi Abbeden fandt Prisen for
Billedet temmelig høj. Altertavlen, der fremstillede Kongernes
Tilbedelse, er nu i Museet i Antwerpen, Portrætet smykkede det over
Abbeden paa en Søjle ved Kirkens Kor opsatte Epitafium til omtr.
1770, kom saa over i Klosterforstanderens Privatlejlighed og
opdukkede en Snes Aar senere hos en Kunsthandler i Amsterdam.
Der købtes det af Konsul West, med hvis store, meget brogede
Samling det i dette Aarhundredes Begyndelse gik over til Galleriet.
Det vilde være urimeligt at paastaa, at Salomons Dom var
Rubens bedste Mesterværk, men det hører til hans Mesterværker.
Rubens er maaske for Tiden lidt af Mode, han er ikke længere
blandt de Klassikere, der raadspørges flittigt, det er Giotto og
Botticelli, der er de søgte Profeter, — Anvisninger fra Rembrandt
er dog heller ikke endnu helt foragtede. — I Kunsten er Kødets
Evangelium ved at miste sin Kurs, og Rubens’ paradoksale Mening
synes jo at være den, at det fyldige, blanke, skinnende Kød giver
det højeste Udtryk for Skønhed og Kraft. Der er noget udadvendt
ved Rubens Kunst, hvem vil nægte det! Den giver os glimrende
Festforestillinger, har ikke som Rembrandts de følelsesrige og
drømmetunge Tankers Mysterier og Dybder. Med hvad ejer den
ikke for Skatte af Kæmpekraft, Kernesundhed, af sprudlende
dramatisk Liv, glimrende Veltalenhed, Farvepragt, hvor lyser den ikke
bredt og stærkt med knitrende og spillende Flammer! Et rent
Vidundermenneske var han, uudtømmelig rig, utrættelig fyrig,
arbejdende med tolv Mænds Styrke og ti Mænds Vid uden nogensinde
at kende Slaphed, Mathed, Uoplagthed, uden nogensinde at møde
Vanskeligheder, det kostede haard Kamp at overvinde. Denne
strømmende Flod blev aldrig tør, mistede aldrig sin brusende Magt,
brødes aldrig mod nogen Klippe. Mange og lange Rejser maatte
Rubens gøre, tidligt og sent være paa Færde som Hofmand og
Diplomat, i sine senere Aar angrebes han jævnligt af Feber og
Gigt, desuagtet har ingen anden Kunstner efterladt os en Produktion
af et saa uhyre Omfang; — man har søgt at udregne, over hvor
mange Mil de Billeder, Rubens og hans Elever har malt,
sammenlagte vilde strække sig, men jeg har ingen Tro til at Regnestykket
er rigtigt. — Ogsaa af sin Samtid blev Rubens betragtet som en
Mand, der kunde lade sig vise frem for Penge. Et kuriøst, i
Udlandet vistnok ukendt Vidnesbyrd herom giver Otto Sperlings
Selvbiografi. Han var i Antwerpen 1621. „Vi besøgte ogsaa den vidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
