Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - R. Besthorn: Tusindaarsriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tusindaarsriget.
489
allerede livstrætte Elskers Arbejdsværelse og med Gysen tog
Dødningehovedet, der laa paa Skrivebordet ved Siden af en ladt
Revolver, i sin Haand. Der er den uhyggelige natlige Køretur,
da hendes Onkel førte hendes Lig, der sad lænet i et Hjørne af
Vognen, gennem mørke Skove til den tavse Kirkegaard, hvor
Kronprins Rudolfs elskede uden Ceremoni blev sænket i Graven,
medens Midnatsklokkens Slag lød fra Landsbykirken. Vilde disse
Scener ikke være værdige en Shakespeares Aand og Pen? „Hvi
sjunges altid om Spartaner" ? Vor Tids Digtere maa vel vide det.
Den østerrigske Kejserfamilie har, ogsaa bortset fra
Kronprins Rudolf og Johan Orth, givet Samtiden Stof til mange
Betragtninger, Rygter og Gisninger. Times’ berømte
Pariserkorrespondent, Hr. Oppert von (o: fra) Blowitz har samlet, hvad den
travle Fama har fortalt herom paa Gader og Stræder og i Wiens og
Paris’s Saloner, i en Artikel i „Harper’s Monthly New Magazine"’s
Septemberhæfte for 1891. Hans Anekdotesamling, der navnlig gik
ud over Kejserens Broder, Erkehertug Carl Ludwig og dennes Sønner,
der efter Rudolfs tragiske Død var kaldede til Tronfølgen,
fremkaldte en skarp Protest i det katolsk tyske Hovedorgan,
„Ger-mania" for 19. November 1891. Den katolske Protestant betegnede
selvfølgelig Oppert som Ordfører for „den jødisk-republikanske
Internationale" og forsikrede, at alle hans Fortællinger „hans
infame Fornærmelser" mod Erkehertug Carl Ludwig og dennes
Gemalinde, hans Historier om deres Søn Erkehertug Otto, som med
hele sit Følge til Hest satte over et Ligtog o. s. v. o. s. v., var
grebne ud af Luften. Noget lignende havde iøvrigt den østerrigske
Deputerede Pemerstorfer sagt i Parlamentet. Det er sikkert nok, at
man i Wien fortæller mange mærkelige Ting, og Forfatteren af
„Germanias" Artikel nægtede ikke, at de Oppert-Blowitz’ske
Fortællinger fandt Tiltro selv i „urtheilsfåhigere" Krese i det
østerrigske Monarki.
Disse mere eller maaske mindre autentiske Anekdoter eller,
om man vil, denne Hof- og Bysladder havde og har politisk
Interesse ogsaa for ikke-habsburgske Lande og Nationer. Det var
efter Kronprins Rudolfs Død meget tvivlsomt, hvem der skulde
bære Stefanskronen, Wenzelskronen o. s. v. efter Kejser og Kong
Franz Joseph. Det østerrigsk-ungarske Tronfølgerspørgsmaal er
blevet endnu mere indviklet efter Carl Ludwigs Død, der saa bråt
forstyrrede de ungarske eller rettere magyariske Millenniumsfester.
Og Spørgsmaalet om, hvem der bliver den næste habsburgske Kejser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
