Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Georg Brandes: Indtryk fra London. V—IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513 Indtryk fra London.
født i en fornem Familie i det sydlige Rusland. Faderen var fra
Hviderusland, Moderen fra Ukraine. I sine Drengeaar lærte han
paa Landet den russiske Bondes Vilkaar at kende; de indgød ham
en Deltagelse, som holdt sig hans Liv igennem. Han gennemgik
Militærskolen og blev Artilleriofficer, men tog sin Afsked for at
hellige sig til god Oplysnings Udbredelse blandt Menigmand ved
hemmelig Propaganda. Han virkede i Petersburgs Forstæder og i
Landsbyerne langs Volga, og for ikke, klædt som fin Herre, at skræmme
Bønderne lod han sig ligesom de øvrige Propogandister fæste som
Daglejer. Han plejede senere, naar han fortalte derom, at sige:
Rogatschöf, der kunde bøje en Hestesko, var stærkere; men jeg
kunde holde længer ud.
Han havde en Jæmvilje, som meddelte andre af sin Energi,
og han havde en Digters idealiserende Blik; han blev derfor hurtigt
alles Yndling, og det var Genstand for almindelig Omhu, at han
ikke skulde blive fængslet. For at undgaa det, sendte man ham
til Udlandet, og da Længslen efter Handling hurtigt drog ham
hjem igen, fik hans Venner under Paaskud og med Anvendelse af
al Slags List ham atter sendt bort. Han gik 1875 til Herzegowina
for at tage Del i Opstanden mod det tyrkiske Regimente. Han
skildrede os dette sit Krigsforetagende paa meget humoristisk
Maade: hvorledes Tyrkerne i deres Flegma siddende paa deres
Skanser tit næppe søgte Dækning, da Oprørerne skød temmelig slet,
og hvorledes de til sidst aldeles ikke gad skyde igen, saa Krigen førtes
uden Lidenskab og Had, til den døde hen. ’I 1877 sluttede han
sig til de italienske Revolutionære i deres Forsøg paa at
overrumple Benevent, men blev slagen, fanget og tilbragte et Aar i et
italiensk Fængsel. Han har paa dette Tidspunkt af sit Liv
øjensynligt betragtet et hvilket som helst revolutionært Foretagende, der
iværksattes hvor som helst, som værdigt til hans Deltagen; jeg tror,
han senere tilfulde indsaa, hvor hovedløst hint Foretagende var;
han holdt ikke af at tale derom. Ved Victor Emanuels Død
1878 blev han frigiven, grundede en russisk Avis i Genf og vendte
tilbage til Petersburg med de første Numre af den. Han vilde
nu ikke mere opgive en Virksomhed i Rusland selv. Han fandt i
Petersburg en mønsterværdigt ordnet Organisation og blev snart
dens ledende Aand. Den fremskredne og evnerige Del af den
russiske Ungdom var efter de gjorte Erfaringer overbevist om, at
der ingen som helst Forbedringer af Tilstandene var at vente ad
lovlig Vej. Dens Førere indviede sig helt til deres Sag, saa Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
