Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Karl Madsen: Kunst. — Walter Crane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNST.
WALTER-CRANE.
Walter-Crane Udstillingen i Kunstindustrimuseet har ikke vakt
synderlig Opsigt. Mange Mennesker mener sig ikke forpligtede
til at deltage i gratis Fornøjelser, endnu flere faar kun
Nysgerrigheden vakt, naar noget paa en eller anden Vis forarger. Det,
hvorom der ingen Strid er, øver kun ringe Tiltrækningskraft.
Og denne Udstilling, som omfattede flere Hundreder af
dekorative Kompositioner og Illustrationstegninger til Tekster,
hvoraf de fleste er os danske ulendte, en Udstilling, som det var
et stort Arbejde alene at faa gennemset, den var absolut ikke
egnet til at tænde Lidenskaberne i Brand. Der var aldeles intet,
der var udfordrende eller frastødende, kun lidet, der var mislykket,
en Mængde Ting, der var gode, nydelige, beundringsværdige. Men
der var paa den anden Side heller intet, der særlig varmede
Hjertet, intet, der virkede som en overraskende Aabenbaring fra
ukendte Skønhedsriger, intet, der ret var i Stand til at vække
virkelig stærk og levende Begejstring. Man forlod denne Udstilling
uden den Feber i Blodet, der gerne melder sig ved ethvert Møde
med „det vidunderlige", men man forlod den med den allerstørste
Ærbødighed, med den- mest grundmurede Agtelse for Walter Crane.
Formodentligt har det undret mange, at denne overordentlig
fine, dannede, distingverede, efter vore Begreber lidet „folkelige",
Poet og Kunstner — ligesom andre fornemme engelske Kunstnere
af den Gruppe, der kaldes Neo-Prærafaeliterne — er en ivrig
Socialist. Gør der sig socialistiské Tanker gældende i hans
kunstneriske Tragten, saa er det dog saadanne, som alle kan og maa
billige og som netop gør den særlig paaskønnelsesværdig. De Tider
er længst forbi, da Kirke, Hof og Adel var Kunstens solide Støtter.
Den maa forsøge at faa Indpas i de tusinde Hjem og vinde dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>