- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
547

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Karl Madsen: Kunst. — Walter Crane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kunst.

547

Selv om vi ikke gennem nogle smukke Friser og Vignetter
havde faaet at vide, at Walter Crane har forfattet Afhandlinger
om den dekorative Kunsts Fordringer og om „Liniens Sprog",
vilde det have været let at skønne, at de udstillede Arbejder
stammede fra en Kunstner, der grundigt har overvejet Maal og
Midler og til fast Ledestjerne paa sin Vej haft en intelligent
Forstaaelse af alle de berettigede Krav, som stedsegyldige teoretiske
Principer stiller til Illustratoren og den dekorative Kunstner. Overalt
er Virkningen omhyggeligt, udmærket beregnet; han kender og
behersker alle tekniske Midler, forstaar stedse at vælge og vrage
mellem dem til Øjemedets Tarv. Han har raadført sig med de
bedste Mønstre og lyttet til gode Raad fra mange Sider, medens
han har uddannet sin i Begyndelsen karaktersvagt slingrende Streg
til at blive et Vidunder af fast og skøn Sikkerhed, der kan
nedskrive Linierytmer med fuldendt Elegance. Han har af de gamle
tyske Træsnits Fynd lært at naa de fyldige Virkninger med de faa
og simple Midler. Han har for sine Farvesammenstillinger snart
søgt Raad hos de brogede japanske Billeder, — i Børnebogen „Min
Moder", — snart hos gamle falmede Gobeliner, — Kartonen med
Gaasepigen, — snart hos italiensk Renæssancekunst, — i Billedet
„Amor omnia vincit". — Han minder om mange af sit eget Lands
Kunstnere uden helt at ligne nogen af dem. Han har ikke saa
frisk en Humor som Galdecott, ikke en saa sværmerisk poetisk
Stemningsfylde som Dante Gabriel Rosetti eller Burne Jones, ikke
en saa aandfuldt allegoriserende Dybsindighed som Watts. Men
lidt af deres Fortrin findes hos ham i afbleget Form og tillader
ham med Held at give sig i Kast med de mest forskelligartede
Æmner og Opgaver.

At han altid skulde være lige god, er dermed ikke sagt.
Kompositionen af Skjoldet til den londonske Svømmeforening
betegner et af de Uheld, der kan hændes den bedste. Til
Udstillingens svageste Punkter hørte de flove Figurer, der bar Navnene
Laura og Fiametta; som egentlig Maler var Walter Grane ikke her
heldigt repræsenteret. Æmner som Vægteren paa Atrideborgens
Tag ved Agamemnons Hjemkomst, som Odysseus’s Kamp med
Bejlerne eller Klytæmnestras Genfærd, der søger at vække
Hævngudinderne, kan slet ikke nøjes med en net og marvløs Fortolkning.
Constantin Hansens Behandling af de antike Æmner er uendelig
meget værdifuldere. Den bedste Tegning til Salonværket „Echoes of
Hellas" var Tegningen til Forsatspapiret med de to Laurbærkranse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free