Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - C. N. Starcke: Taler og Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALER OG SKUESPILLER.
Det Foredrag, som Hr. A. C. Larsen under ovenstaaende Titel
har udgivet, rejser et Problem, som ganske vist ikke er nyt,
eftersom Hr. Larsen kan gaa tilbage til saa ærværdige Autoriteter
som Sokrates og Aristoteles, men som det alligevel er nyttigt, at
hver Slægt tager op paa ny. Der er bestandig overmaade mange,
som forveksler den kunstneriske og den personlige Sandhed, saa
det er nyttigt at minde om, at de stiller vidt forskellige Krav.
Der gives rundt omkring mangen en ærlig Mand, som har berøvet
sig selv Muligheden for at virke for sine Ideer med den Kraft og
det Held, han kunde ønske, alene fordi han har anset ethvert
Hensyn til Kunstens Fordringer, som ikke var umiddelbart givet i
selve hans personlige Forhold til Ideen, for at ligge under sin
Værdighed. Den kunstneriske Bestræbelse for at beherske Følelsens
Udtryk eller Talens Form staar for mange som en uværdig
Benyttelse af falske Midler. Mod denne Opfattelse fornyr Hr. Larsens
Foredrag den Protest, som den altid burde møde, og vi kan kun
sige ham Tak derfor.
Vi deler ganske Forfatterens Grundanskuelse, at Kunsten
stiller sine selvstændige Fordringer, og at derfor saa vel Taleren
som Skuespilleren maa staa personlig frit over for de Følelser, han
benytter, for at kunne anvende sine sjælelige Kræfter til at løse
den kunstneriske Opgave, som Gengivelsen af disse Følelser stiller.
Men Maaden, hvorpaa Hr. Larsen skildrer denne personlige Frihed,
gør maaske Kløften, der skiller Skuespillerens og Talerens Person
fra de Følelser, han fremstiller, for dyb; Hr. Larsen giver det noget
for meget Udseendet af, at Taler og Skuespiller er Jonglører, der
spiller Boldt med Følelser, som de selv staar ganske udenfor. Den
personlige Frihed, som baade Talens og Skuespillets Kunst fordrer,
Tilskueren. 1896. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>